Den 4. og den 5. april 2017 afholdes der CareWare 2017 hvor der vil være fire fokusområder. Hvert fokusområde ligger forskellige steder i Aarhus og derfor skal deltagerne vælge hvilket fokusområde som de vil besøge. Det forventes at der kommer imellem 250 til 400 deltagere på CareWare 2017. Deltagerne kommer fra kommuner, regioner, forsknings og uddannelsesinstitutioner, derudover kommer der besøgende fra øvrige nordiske lande.
Det første fokusområde med lokation på Vikærgården i Risskov har fokus på rehabilitering og sundhed. På dette fokusområde deltager CareNets medlem Ergolet med deres leglifter. Leglifteren løfter benene fra gulvet til sengen igennem en oppustelig pude og en luftpumpe med fjernbetjening. DigiRehab deltager også på dette fokusområde med deres webbaseret IT-løsninger til understøttelse og monitorering af fysisk rehabilitering af ældre. CareNets medlem InCare System deltager også på fokusområde 1 med deres personaleskærm, der giver overblik for personalet. InCare reducerer kompleksiteten i dokumentationen bl.a. ved hjælp af integration til omsorgssystemer.
Det andet fokusområde med lokation på MarselisborgCentret i Aarhus har fokus på aktivitet og træning. På dette fokus område deltager MELVIN ApS, som præsenterer deres robot til af- og påtagning af benklæder til toiletbesøg. Robotten henvender sig til borgere, som har funktionsnedsættelser i overkroppen eller har problemer med balancen.
Det tredje fokusområde med lokation på Ingeniør AU i Aarhus, har fokus på fællesskab og kommunikation. På dette fokusområde deltager Zibo Athene med kvalitetshøjtaleren AudioCure M2, som kan anvendes på alle slags puder, operationsborde og højtryggede hvilestole. Den formidler lyden i form af et "rum" mellem højttalerne, hvor lytteren opnår en unik lydoplevelse. Står man uden for dette "lydrum", generes/påvirkes man som fx plejepersonale ikke af lyden, da der er stor forskel på lyden i og uden for lytte-området. Derudover deltager Zibo Athene også med deres Yogibo Bean Bags som er multipuder i strækbart materiale. De kan skabe udviklende, sansestimulerende og komfortable miljøer, hvad enten man vil skabe beroligende omgivelser eller miljøer med fokus på samvær og aktivitet.
CareNets medlem TeleCall deltager også på fokusområde 3 med DoMyDay. Det er en Smartpone til borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Smartphonen hjælper borgerne til en struktureret selvstændig hverdag.
Aarhus Kommune deltager også på fokusområde 3, med tre apps. Den første app hedder Tuuno som er et digitalt målsætnings- og fastholdelsesredskab, der hjælper unge med at få et godt greb om tilværelsen til at bevæge sig i retning af uddannelse og arbejde. Den anden app som Aarhus Kommune har udviklet er Job on the Run der er et digitalt jobmatchings-koncept, hvor ledige matches digitalt med relevante jobs. Den tredje app hedder RapportApp. Det er et monitoreringsværktøj målrettet smertepatienter. Appen giver borgeren påmindelser om at registrerer bl.a. smerte og aktivitetsniveau. Appen kan tilpasse den enkelte borgers behov for selvmonitorering.
Det sidste CareNet medlem der deltager på fokusområde 3 er Sekoia. Sekoia præsenterer deres digitale planlægningsløsning til plejecentre og bosteder. Løsningen består af tablets med apps, der mindsker kontortid og øger beboertid.
Det fjerde og sidste fokusområde har fokus på frihed, omsorg og tryghed. Lokationen er DokkX i Aarhus. Også på dette fokusområde er CareNets medlemmer repræsenteret. Chromaviso deltager med deres Ergonomisk døgnrytmelys. Døgnrytmelyset understøtter kroppens døgnrytme, sikrer den gode søvn og god energi/trivsel.
Lewelplus deltager med deres psykiatriseng, der er udviklet med tanke for harmoni og hjemligt design. Sengen har sikkerhedsklassificering klasse 1, intelligent højdejustering der forebygger faldulykker, sikre trygudstigning i stolehøjde og tilbyder optimal plejehøjde. Zibo Athene deltager også på fokusområde 4, med produktet Nodec Wizard som er en programmerbar trykaflastende vekseltrykmadras med vendefunktion. Madrassen har til formål at forebygge tryksår ved høj risiko og behandle tryksår til og med kategori 4.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.