9

.

November

2017

Månedens CareNet-Kommune november 2017: Køge

CareNet har i denne måned interviewet Jette Flarup, der er velfærdsteknologi konsulent i Køge Kommune til en snak om, hvordan indsatsen med velfærdsteknologi lykkes i kommunen. Det er første skud på stammen i en ny fast sektion her i CareNets nyhedsbrev, hvor vi hver måned vil sætte fokus på et af vores mange kommunemedlemmer. Vi vil gå bag om succeser, udfordringer, gevinster og business-cases og fra uge til uge give et portræt af en velfærdsteknologisk kommune et sted i landet

Arbejdet med velfærdsteknologi i Køge Kommune foregår ud fra en strategisk tilgang. Når Køge Kommune indfrier deres velfærdsteknologi potentiale, så foregår det ud fra disse fire punkter

Velfærdsteknologi konsulent Jette Flarup fortæller:

- Vores velfærdsteknologiske tiltag rammer så vidt muligt ind i alle 4 punkter. Ofte hænger punkterne jo sammen. Når vi fx har fundet ud af, at vi har et behov for at se om vi kan gøre medicinadministrationen smartere ude i hjemmeplejen og vi så tester en teknologi, som viser sig at gøre borgeren mere selvhjulpen, så betyder det både at borger opnår større frihed og værdighed i eget liv og har mindre behov for hjælp. Et mindre behov for hjælp hos den enkelte borger gør at kommunen kan frigive nogle medarbejdertimer til de mange andre opgaver der skal varetages. På den måde kan øget værdighed og selvstændighed for borgeren godt hænge sammen med en øget effektivisering i kommunen. Det handler om at gøre velfærdsteknologi klart, rart og smart i den virkelige verden ude hos borger og medarbejder.

Kulturforandring

Det at indføre velfærdsteknologi er ofte et arbejde med kulturforandringer. For medarbejderne kræver det, at anvende nye teknologier, en ændring af måden at tilgå sit arbejde på, og i nogle tilfælde at forstå sin egen faglige indsats på.

- Det er en lang forandringsproces der tager tid. Det er derfor sjældent, at vi indfører en teknologi, og så kører det bare. Det er en proces at få teknologien implementeret. Det kræver et kontinuerligt fokus i praksis, stærk ledelsesopbakning og ressourcer der i processen går fra andre opgaver. Og dét er et dilemma i en driftorganisation, men hvis man ikke begynder at implementere teknologierne nu, så bliver velfærdsteknologi aldrig en del af kommunens metoder til at imødekomme borgernes behov på. Velfærdsteknologi skal gerne blive en naturlig del af fremtidens velfærdssamfund, hvor vi bliver presset på de kommunale ressourcer grundet en stigende ældrebefolkning, og derfor er man nødt til at sætte fokus på og prioritere den her forandringsproces, fortæller Jette Flarup.

Virker velfærdsteknologien for Køge Kommune?

At en velfærdsteknologi virker godt i en anden kommune, er ikke ensbetydende med, at det virker godt i Køge Kommune. Derfor har Køge Kommune en tilgang, hvor de tester velfærdsteknologien, og ser hvordan den virker, inden man indfører teknologien i drift i kommunen.

- De ting vi indfører i Køge Kommune, gør vi gerne i et afprøvningsprojekt først. Det gør vi, for at finde ud af ’’fungerer det her hos os’’ – da det er en stor forandringsproces på arbejdsgange og arbejdskulturer. Derfor er vi nødt til at afprøve teknologien i eget hus, for at finde ud af, hvordan vi skal få den konkrete teknologi til at fungere hos os, med den organisering, som vi har i kommunen. Ved at køre et projekt først, bliver vi klogere på, hvilke forandringer som vi skal igennem, for at det lykkes hos os, fortæller Jette Flarup.

Køge Kommune har aktuelt 15 projekter i gang, hvor de tester diverse velfærdsteknologier

Teknologierne hos Køge Kommune er delt ind i tre kategorier:

Alternativ måde at udstille hverdagsteknologier på

Det er meget populært at have en udstillingsbolig – eller living-lab - hvor man viser diverse muligheder for velfærdsteknologi. Her har Køge Kommune tænkt en anderledes udstilling, for at brede kendskabet til velfærdsteknologi ud i den almen befolkningen. Køge Kommune har oprettet en udstilling på Køge Bibliotek, hvor den almindelige borger kan se, hvilke muligheder og produkter, der findes på markedet som kan hjælpe den enkelte borger i en dennes almindelige dagligdag i hjemmet.

Biblioteket giver borgeren muligheden for at låne diverse teknologier med hjem til afprøvning:

- Udstillingen i Køge Kommune har vi god succes med, den er velbesøgt, især robotstøvsugeren er populær at låne med hjem, forklarer Jette Flarup og fortsætter:

- Vi har også haft et vaske-tørre toilet på biblioteket, for at nedbryde det tabu der er, så alle der kommer på biblioteket kan se ’hvad søren er det for noget, det her’ – vi tænker, at jo flere der ser tingene og bliver vant til teknologierne, jo mere bliver det en naturlig del på sigt. Vaske-tørre toilettet har vi dog desværre af hygiejne hensyn måtte fjerne igen på biblioteket men de findes på vores daghjem hvor borgerne der kommer der kan stifte bekendtskab med dem. På biblioteket er det ikke de store teknologier vi viser; det er mere de små hverdagsteknologier, da der typisk skal være en terapeutisk vejleder tilstede for at rådgive borgerne om de større teknologier. Samtidig har vi hørt fra andre kommuner, der har udstillingsboliger, -at det er de små hverdagsteknologier borgerne er mest nysgerrige på, derfor er det dem vi har satset på her hos os.

Fremtiden for Køge Kommune

Køge Kommune implementerer også velfærdsteknologi for at styrke medarbejderens arbejdsmiljø i fremtiden.

- Medarbejderne får sandsynligvis kun mere travlt i fremtiden, og derfor ser vi velfærdsteknologi som en god mulighed, til at aflaste dem. Vi skal passe på vores medarbejdere så de ikke får unødig arbejdsbelastninger. Derudover ønsker vi, at teknologier skal understøtte pårørende i fremtiden fx pårørende til borgere med demens, fortæller Jette Flarup.

Den strategiske tilgang i Køge Kommune fungerer godt i kommunen.

- Vores fortsatte arbejde vil være at finde ud af, hvilke reelle behov vi har i fremtiden, og så få dem matchet op med de teknologier, som findes nu og som udvikles. I den proces ser vi det som væsentligt, at vi som kommune indgår, i udviklingssamarbejde sammen med producenterne, sådan slutter Jette Flarup, velfærdsteknologi konsulent, Køge Kommune.

Skal din kommune være månedens CareNet-Kommune, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på: alfs@teknologisk.dk

Fakta om Køge Kommune

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.