Arbejdet med velfærdsteknologi i Sønderborg Kommune tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Velfærdsteknologien skal derfor give mening for både borger og medarbejder.
Sønderborg Kommune arbejder med velfærdsteknologi for at sikre, at borgerne forbliver selvstændige længst muligt og for at anvende kommunens ressourcer på bedste vis.
Med velfærdsteknologi vil Sønderborg Kommune også introducere nye og smarte arbejdsredskaber. På den måde kan kommunen hjælpe flere borgere for de samme ressourcer. Det betyder, at nogle af borgernes ydelser kan blive leveret på nye måder ved hjælp ad teknologi.
Ny handleplan for velfærdsteknologi
I Sønderborg Kommune er der for nylig udarbejdet en handleplan for den overordnede velfærdsteknologiske indsats. Handleplanen strækker sig over en 3-årig periode fra 2017 til og med 2019. Handleplanen er med, til at sikre, at der bliver arbejdet målrettet med velfærdsteknologi. Handleplanen er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger vedr. behov fra hjemmeplejen, plejecentrene, sygeplejen, psykiatri og handicap samt center for hjælpemidler og kommunikation.
De fire fokusområder
1. Borgernes selvstændighed
- Vi har erfaringer med, at se mennesker der godt kan selv, gerne vil selv. F.eks. så har vi en borger, som fik en spiserobot, i stedet for, at få personalet til at hjælpe borgeren. Spiserobotten gav borgeren meget frihed, da borgeren, nu kunne spise i eget tempo. Men vi har en respekt og forståelse for, at vi ikke kan implementere teknologierne tankeløst Der skal derfor være et match mellem borgeren og teknologien, fortæller velfærdsteknologisk konsulent i Sønderborg Kommune, Johannes Hollensberg.
2. Smartere arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø
- Arbejdet med velfærdsteknologi handler om at finde de teknologier som giver mulighed for smartere arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø. Dermed kan vi hjælpe flest mulige borgere for de samme ressourcer, fortæller Johannes Hollensberg.
3. Viden og kompetencer
- I arbejdet med handleplanen har det været vigtigt for os at pointere, at vi hjælper medarbejderne med at tilegne sig kompetencerne når vi implementerer teknologien. På den måde får medarbejderne velfærdsteknologiske kompetencer under huden. Vi har også vores Living Lab, hvor medarbejderne og borgerne kan komme ud og prøve forskellige teknologier, fortæller Johannes Hollensberg.
4. Udvikling og innovation
- Grundlæggende arbejder Sønderborg Kommune med velfærdsteknologier, der er anvendelige og gevinstrealiserebare i andre kommuner. Men der vil være indsatser, hvor kommunen har brug for at afprøve og teste ”bedst egnede produkter” til konkrete udfordringer, slutter Johannes Hollensberg.
Fakta om Sønderborg Kommune
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.