16

.

September

2019

Lyngby-Taarbæk kommune er nyt medlem af CareNet

Lyngby-Taarbæk kommune har en vision om at sikre kommunens ældste borgere et godt og aktivt liv. Det står skrevet i kommunens ældrestrategi for 2017-2021, hvor det blandet andet fremgår, at livskvalitet er pejlemærket for kommunens arbejde på ældreområdet.

Ældrestrategien er bygget op om fem fokusområder, som er sundhed og forebyggelse, selvbestemmelse, høj kvalitet og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. Ansvaret for implementeringen af strategiens indsatser er placeret i Center for Sundhed og Omsorg.

I forbindelse med sundhed og forebyggelse fremgår det af ældrestrategien, at Lyngby-Taarbæk Kommune blandt andet vil afprøve forskellige former for virtuelt samvær og styrke indsatsen i overgangen fra visiteret genoptræning til selvtræning. Målsætningen er, at borgeren fortsat kan klare sig selv i en høj alder og være fysisk aktiv. Derudover vil kommunen realisere øget selvbestemmelse gennem hjælpemidler, der understøtter selvhjulpenhed.

CareNets netværksleder byder velkommen

Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, byder Lyngby-Taarbæk Kommune velkommen i CareNet og ser frem til samarbejdet.

- Vi i CareNet ser meget frem til samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune. Flere af kommunerne i Region Hovedstaden arbejder meget målrettet med velfærdsteknologi, og der er bl.a. etableret stærke flerkommunale samarbejder på tværs. Den viden, som er opsamlet her, kan med stor fordel mangfoldiggøres til resten af landets kommuner, ligesom videndelingen kan gå den anden vej, siger han og uddyber:

- Jeg har selv mødt repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk til vores temadage om medicinadministration i foråret, og jeg glæder mig til at præsentere hele CareNet-netværket for resten af kommunen. Velkommen til CareNet.

Læs Lyngby-Taarbæks ældrestrategi for perioden 2017-2021 her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.