31

.

January

2019

LT Automation er nyt medlem af CareNet

LT Automation er en automationsvirksomhed, der målrettet arbejder med at udvikle, udbrede og implementere intelligente automations- og robotløsninger inden for bl.a. velfærds- og sundhedssektoren samt fødevare-, vind-, medicinal- og metalindustrien.

Robot-entreprenør Lasse Thomsen er grundlægger og CEO i LT Automation og har arbejdet med automatisering siden 1986.

Gennem udvikling af banebrydende løsninger til sundheds- og velfærdssektoren vil virksomheden bidrage til at øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. LT Automation har igennem sine automatiseringsløsninger og robotteknologi fokus på at reducere mængden af fejl, øge patientsikkerheden og forhøje graden af rehabilitering.

Virksomheden skræddersyer innovative løsninger, der gavner borgere, sundhedspersonale, kommuner og hospitaler til samfundsøkonomien. LT Automations løsninger skal gøre patienter i stand til at kunne bidrage til selv at varetage egen sundhed, gøre borgere mere selvhjulpne og reducere risikoen for arbejdsskader hos ansatte.

LT Automation har blandt andet udviklet en række løsninger inden for sundhedsvæsenet – heriblandt den intelligente sterilcentral, den intelligente forsendelseskasse, håndtering af medicindosering, og den danske genoptræningsrobot ROBERT har også sin oprindelse i LT Automation.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.