Life Science Rådets nye anbefalinger: Hvor blev velfærdsteknologien af?

Life Science Rådet opstillede kort før jul 12 nye anbefalinger til regeringen, der skal give et rygstød til life science-sektoren i Danmark. Men hvor pokker er velfærdsteknologien egentlig blevet af i anbefalingerne?

Det skal gavne patienterne og sundhedsvæsenet, og så skal det være med til at skabe vækst for de danske life science-virksomheder.

Den danske life science-sektor eksporterer hvert år for milliarder af kroner og repræsenterer uden tvivl en styrkeposition for Danmark – også i det store udland. Og med 12 nye anbefalinger til regeringen fra Life Science Rådet er det planen at styrke Danmarks position på området yderligere og sætte kursen for dansk life science i verdensklasse.

Hos CareNet har vi gennemgået de 12 anbefalinger, som Life Science Rådet er kommet med. Og selvom der er mange gode ting på spil i anbefalinger, hvor blandt andet et øget fokus på innovation som en af kerneopgaverne i sundhedsvæsenet samt offentlige-private samarbejder er i fokus, så er det noget andet, der springer i øjnene.

For hvor blev velfærdsteknologien egentlig af?

Der mangler konkret fokus på velfærdsteknologien

Der er uden tvivl gode initiativer i anbefalingerne - specielt anbefalingen om at øge fokus på innovationen markant, så det bliver en prioriteret kerneopgave i det danske sundhedssystem.

Det indbefatter blandt andet, at patienterne i fremtiden skal have adgang til innovative lægemidler og medicinsk udstyr. Samtidig skal der være fokus på arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger, som systematisk skal udvikles, testes, implementeres og skaleres i tæt samarbejde med private virksomheder.

Men selvom man godt kan argumentere for, at denne anbefaling også dækker over velfærdsteknologien, så undrer det alligevel netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, at der ikke er mere konkret fokus på velfærdsteknologi som et decideret indsatsområde:

- Der er et stort potentiale, når det kommer til dansk velfærdsteknologi. Det gælder blandt andet i forhold til udvikling og fremtidssikring af vores sundhedsvæsen og fælles velfærd i årene fremover. Derfor undrer jeg mig, når jeg ser på Life Science Rådets seneste anbefalinger til regeringen. Her ville det være oplagt med et mere centralt fokus på netop velfærdsteknologien i stedet for ’bare’ at sætte fokus på innovation i den brede forstand, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Men igen… Det er vigtigt at huske på, at dette jo blot er anbefalinger. Og med de meget positive takter, som vi har oplevet fra regeringen i 2023, har jeg en klar forventning om, at velfærdsteknologi eventuelt vil få sit eget spor, hvor der målrettet – og gerne med midler – fokuseres på at styrke branchens virksomheder i forhold til bedre muligheder for succesfuld implementering sammen med aftagerne.

CareNet anbefaler - her bør det velfærdsteknologiske fokus ligge fremover

Som nationalt netværk for sundheds- og velfærdsteknologi har CareNet hænderne godt og grundigt begravet i den velfærdsteknologiske dej.

Så hvad mangler egentlig i Life Science Rådets anbefalinger, når det kommer til velfærdsteknologi? Hvad er CareNets egne anbefalinger, der skal sikre, at velfærdsteknologien fremover vil blomstre og være i absolut verdensklasse?

- Hvis vi skal lykkes med velfærdsteknologien i Danmark en gang for alle, så er det nødvendigt, at vi får udviklet og implementeret en effektiv model for, hvordan vi implementerer de mange løsninger, som vi allerede ved virker. Det handler om skalering på tværs af landets kommuner og regioner, og selvom der er sket en hel del i den større politiske stillingtagen på området det seneste år, så mangler vi fortsat en bæredygtig model, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Til inspiration havde vi på vores store konference i oktober måned 2023 blandt andet besøg af KS – Kommunesektorens Organisasjon fra Norge, der fortalte om det norske Nationale Velfærdsteknologiprogram. Her samarbejder mere end 300 norske kommuner om at udvikle både metoder og værktøjer til implementering af teknologi. Og det er initiativer som disse, vi med fordel kan lade os inspirere af i Danmark.

Selvom det ifølge Anders Lyck Fogh-Schultz havde været oplagt, hvis Life Science Rådet havde tænkt de gode perspektiver fra Norge ind i anbefalingerne til regeringen, så tror han stadig på, at velfærdsteknologien vil spille en vigtig rolle fremover.

- Det ville give god mening, hvis man fra Life Science Rådets side havde skævet til det norske og anbefalet en koordineret national indsats på det velfærdsteknologiske område. Men når det så er sagt, så vurderer jeg alligevel, at velfærdsteknologien er indbefattet i formuleringerne ’arbejdskraftsbesparende sundhedsløsninger’, der systematisk skal udvikles, testes, implementeres og skaleres i tæt samarbejde med private virksomheder, fortæller han og fortsætter:

- Vi i CareNet vil følge udviklingen tæt, og blive ved med at agitere for, at velfærdsteknologien får et fornyet momentum i 2024 – som gerne udmøntes i konkret handlinger og puljer, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

Oversigt over Life Science Rådets 12 anbefalinger til regeringen

Anbefaling 1: Innovation skal være en prioriteret kerneopgave i det danske sundhedsvæsen. Patienter skal have adgang til innovative lægemidler og medicinsk udstyr, og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger skal systematisk udvikles, testes, implementeres og skaleres i tæt samarbejde med private virksomheder

Anbefaling 2: Danmark skal prioritere og udføre mere klinisk forskning som en integreret del af patientbehandlingen

Anbefaling 3: Potentialet for danske sundhedsdata skal indfries

Anbefaling 4: Der skal sikres en bedre teknologioverførsel fra universiteterne og hospitalerne til iværksættere og virksomheder

Anbefaling 5: Virksomhederne skal have adgang til sammenhængende finansiering i hele værdikæden

Anbefaling 6: Der skal være bedre rammer for samarbejde mellem forskningsmiljøer, sundhedsvæsenet og virksomheder

Anbefaling 7: Den strategiske eksportfremmeindsats af danske sundhedsløsninger skal styrkes

Anbefaling 8: Der skal ske en styrket dansk interessevaretagelse i EU for at understøtte Europa som en attraktiv life science-region via konkurrencedygtige regulatoriske rammevilkår og international markedsadgang

Anbefaling 9: Sundhedsdiplomatiet og det internationale myndighedssamarbejde skal styrkes og målrettes ift. at understøtte den danske life science-sektor og tiltrækningen af internationale life science-virksomheder til Danmark

Anbefaling 10: Rammerne for Danmark som produktionsland ift. life science skal styrkes, bl.a. gennem udpegning af industrizoner egnet til life science-produktion og smidigere, administrative godkendelsesprocesser for tilladelser

Anbefaling 11: Rammerne for uddannelse og tiltrækning af fremtidens medarbejdere til life science-industrien skal understøtte indfrielse af vækstambitionerne

Anbefaling 12: Fortsat fokus på sektorens rammevilkår er en forudsætning for indfrielse af vækstambitionerne

Få uddybet samtlige anbefalinger fra Life Science Rådet her