9

.

November

2017

Legestue for børn rykker ind på aarhusianske plejehjem

Er du på barsel eller bedsteforælder og trænger til et pusterum med et barn, kan du nu tage til legestue på 10 plejehjem i Aarhus. Én gang om ugen i minimum to timer.

Plejehjemmene har fået lidt legetøj, pusleudstyr, og i samarbejde med Musikskolen Laura er der koblet en rytmiklærer på:

- Det bliver en fantastisk mulighed for børn, forældre, bedsteforældre og beboere at få en aktivitet sammen. Det vil sprede glæde på tværs af generationer, siger Esra Alici Pedersen, der er kvinden bag idéen.

Hun har nu fået 283.000 kr. fra Sundheds- og Ældre ministeriet til at gennemføre den.

- I min verden er intet umuligt, og jeg synes, folk tit glemmer at se alle de skønheder, der er omkring os. Vi har så travlt med at nå det, der ligger langt væk, og overser tit vidunderligheden ved det, der er os tættest, siger Esra Alici Pedersen, som selv har tre børn med manden Uffe

Esra Alici Pedersen fandt på ideen under sin barsel og har så søgt ministeriet om penge til et større projekt og fik kontakt med oplevelsesmedarbejderne i Sundhed og Omsorg. Dernæst fik hun kontakt med 10 plejehjem, der var interesseret.

Den første legestue åbner 3. november kl. 10 på Plejehjemmet Tranbjerg:

- For beboerne betyder det rigtig meget og giver meget glæde. Vi har i forvejen samarbejde med lokal vuggestue og kommer der musik og rytmik, bliver det bare endnu bedre. Samtidig har vi fået babyudstyr, som minder beboerne om dengang, de selv havde små børn, siger Lone Hindborg, forstander Plejehjemmet Tranbjerg.

Læs mere her

Kilde: Magasinet Pleje

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.