Kommuner har hentet en halv milliard på loftlifte og vasketoiletter

Det er positivt, at kommunerne bruger teknologien til at udvide kapaciteten på ældreområdet, men udbyttet skal også måles på bedre velfærd og arbejdsmiljø, påpeger både ekspert og kommuner.

Velfærdsteknologi kan give større selvbestemmelse for borgerne og bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Men det kan også mærkes på bundlinjen i de danske kommuner. Fra 2014 til 2016 har de danske kommuner effektiviseret for hele 521 millioner kroner ved at indføre loftlifte, vasketoiletter og spiserobotter. Det viser en slutmåling af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi, der blev aftalt mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2014.

Af kommunernes svar i slutmålingen fremgår det, at de kun i mindre grad har brugt gevinsterne ved teknologierne til at skære i rammen på ældre- og handicapområdet. I stedet bliver de ledige hænder ofte brugt til at løse andre plejeopgaver. Dermed er velfærdsteknologierne med til at tage presset af økonomien i en tid, hvor der kommer flere plejekrævende ældre.

Den tilgang bifaldes af Henning Langberg, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, som hjælper kommuner og regioner med adgang til teknologiske løsninger på sundhedsområdet.

- Man ser nogle gange, at der males et skræmmebillede af, at velfærdsteknologi er en spareøvelse. Heldigvis oplever jeg, at kommunerne opfatter det som en mulighed for at håndtere flere borgere for den samme mængde penge. Kommunerne kan se på deres ressourcer og konstatere, at de simpelthen ikke slår til, hvis ikke de gør tingene på en anden måde. Den anden måde er at indføre noget teknologi, som betyder, at man kan håndtere flere borgere med de ressourcer, man nu engang har til rådighed, siger Henning Langberg.

I Vejle Kommune har man fra 2012 til 2016 afprøvet 74 forskellige velfærdsteknologiske initiativer, og det har ikke blot givet effektiviseringer, men også kvalitative gevinster, der ikke handler om økonomi. Det forklarer direktør for velfærd Anne Mette Lund.

- Når man ser på, hvilke ressourcer der er frigivet, så er det meget bredspektret. Men selve det at frigive ressourcer har jo blot været et element i arbejdet. Et andet har været at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og øge serviceniveauet for borgerne, siger Anne Mette Lund.

Forskellige teknologier har forskelligt potentiale

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte teknologier har bidraget med i effektiviseringsgevinster. Forflytningsteknologi som loftlifte har givet gevinster for 332 millioner kroner, mens vasketoiletter har givet 114 millioner og spiserobotter en enkelt million i gevinst.

De store forskelle skyldes ikke mindst, at brugen af forflytningsteknologi betyder, at man kan nøjes med én medarbejder, når en borger skal flyttes i eller ud af sin seng, hvor det før var nødvendigt med mindst to. Vasketoiletter gør mange borgere selvhjulpne til toiletbesøg, hvor de før havde behov for hjælp fra ægtefællen eller en medarbejder fra kommunen. Spiserobotter har vist sig at være en teknologi, som kun er brugbar for en ganske lille gruppe borgere på landsplan og har derfor ikke i nævneværdig grad ført til effektiviseringer.

Ud over de tre teknologier omfatter projektet også bedre brug af hjælpemidler, der er en metode, der skal sikre, at medarbejdere og borgere får det optimale ud af de enkelte hjælpemidler. Den indsats har i sig selv bidraget med 74 millioner kroner, så den samlede effektivisering over de tre år er på 521 millioner kroner. Det er meget tæt på de 500 millioner kroner, som var et krav i økonomiaftalen mellem regeringen og KL i 2013.

De forskellige kvalitative gevinster, der ikke handler om penge, fremgår også af slutmålingen. Hvis man ser på forflytningsteknologi, så svarer 54 procent af kommunerne, at det giver større tryghed og kvalitet for borgeren gennem komfort og skånsomhed, mens 63 procent svarer, at det giver bedre arbejdsmiljø.

I Assens Kommune har de testet rigtig mange velfærdsteknologier, og her er oplevelsen også, at der er stor forskel på udbyttet.

- Vi kan se, at nogle af teknologierne kan hjælpe med at håndtere det demografiske pres, mens andre teknologier mere er rettet mod medarbejdernes arbejdsmiljø, så de kan holde til at være i deres job indtil pensionsalderen. Det handler både om at hjælpe borgerne til at mestre opgaver selv, men også om at passe på medarbejderne, siger velfærdsteknologi-konsulent Christina Bomholt Rasmussen.

Tænkes ind i driften

I Assens Kommune har erfaringen fra de mange projekter betydet, at de er gået lidt væk fra de store projekter med brede implementeringer.

- Vi oplever, at der er større behov for mange små tiltag og justeringer, der tager udgangspunkt i mere individuelle vurderinger i stedet for en fælles teknologi til de mange. Der er brug for et bedre match mellem borgeren og teknologien, siger Christina Bomholt Rasmussen.

Derfor gør kommunen meget ud af, at de teknologiske løsninger, der testes, tager udgangspunkt i behov eller ønsker fra borgere og medarbejdere.

- Er der modstand mod projektet bare et enkelt sted, så kan det påvirke succesgraden af en implementering. Derfor har vi stort fokus på at sikre, at både borgere, ansatte og administrationen ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Og det er afgørende, at vi får de teknologiske løsninger tænkt sammen med den almindelige drift, hvis vi skal opnå gode resultater. Teknologien er kun 20 procent af løsningen, mens resten handler om implementeringen, siger Christina Bomholt Rasmussen.

Professor og direktør Henning Langberg er enig i, at både kommuner og virksomheder skal have fokus på, hvordan velfærdsteknologi nemt kan indgå i den daglige drift.

- Kommunerne er udfordret af, at de er presset på driften samtidig med, at de skal præsentere og implementere nye løsninger. Det er vigtigt, at de kan begge dele, for noget fungerer som en investering i at undgå, at man bliver yderligere presset på driften, når der kommer flere ældre og kronikere. Men virksomhederne, der leverer løsningerne, skal også være sig den udfordring bevidst, siger Henning Langberg.

Han tror, at den næste store udvikling i velfærdsteknologi kommer til at ske på området for hjælp til borgere med begyndende demens.

- Det kan være en sensor i skoen eller jakken, der betyder, at de hurtigt kan blive fundet, hvis de er blevet væk. Man arbejder også på løsninger, der kan give borgeren selv et praj om, at de er på vej væk eller minde om, at man skal huske at låse døren og slukke kogepladen. Det betyder, at man til trods for mentale udfordringer vil kunne få hjælp til at blive i hjemmet med vished om, at man kan få hjælp. Det er godt for både den enkelte borger og for de pårørende, og på den måde er teknologien i sig selv velfærd, siger Henning Langberg.

Læs mere her

Kilde: Kommunernes Landsforening, Momentum