En række kommuner får nu del i en pulje til at styrke og videreudvikle den kommunale sundhedsindsats med fokus på blandt andet at forebygge genindlæggelser.
79 kommuner har ansøgt om penge til 105 projekter, hvoraf 61 kommuner nu har fået penge til 69 projekter. Det har været et krav til ansøgerne, at projekterne skulle understøtte Udvalget for det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsens anbefalinger fra juni 2017.
- Puljen er gået til projekter, som kan hjælpe patienterne i deres nærmiljø og undgå, at de bliver indlagt eller genindlagt unødvendigt – vi har især haft fokus på at hjælpe særligt udsatte patientgrupper som ældre medicinske patienter og personer med kroniske eller psykiske lidelser, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).
Det samlede udmøntede beløb er ca. 101 mio. kroner. Der er fortsat puljemidler, som ikke er udmøntet, og derfor genopslås puljen i 2018.
De 61 kommuner der har fået puljemidler fordeler sig med seks i Region Nordjylland, 14 i Region Midtjylland, 13 i Region Syddanmark, 11 i Region Sjælland og 17 til i Region Hovedstaden.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.