Digitalt understøttet træning virker ofte motiverende, giver større træningskvalitet og en mere fleksibel hverdag for borgerne. Samtidig oplever mange af medarbejderne faglig udvikling og arbejdsglæde, når løsningerne tages i brug. Disse positive konklusioner kan uddrages af en ny statusrapport om velfærdsteknologi, udgivet af KL. Rapporten har undersøgt 84 kommuners brug af velfærdsteknologi, heriblandt digitalt understøttet træning som virksomheden DigiRehab tilbyder via deres platform
Rapporten viser, at 70 pct. af de kommuner, der arbejder med digitalt understøttet træning, oplever en styrket motivation, fleksibilitet og egenmestring hos borgerne.
Rapporten angiver at:
• 77 pct. af kommunerne mener, at borgerne tager større ansvar for egen træning
• 74 pct. af kommunerne mener, at digital træning giver er mere fleksibel tilrettelæggelse af borgernes hverdag.
• 72 pct. af kommunerne mener, at borgerne får styrket motivation for at lave øvelserne.
• 60 pct. oplever, at borgerne er glade for at kunne træne i det nære og slippe for transport til træning.
• 35 pct. oplever, at digital træning giver større sandsynlighed for, at borgerne gennemfører træningsforløbet.
• 30 pct. siger ja til, at borgerne får en bedre dialog med personalet om deres træning.
Samtidig fremgår det af en uddybende undersøgelse i 35 kommuner, at 48 pct. af medarbejderne mener, at løsningerne bidrager til faglig udvikling, mens 44 pct. oplever større arbejdsglæde.
- Det er dejligt, at rapporten kommer med så mange positive konklusioner, der passer med den virkelighed, DigiRehab oplever i kommunerne. Både borgere og medarbejdere trives med digital træning, der samtidig giver økonomiske gevinster og skaber mulighed for, at mange ældre kan træne for færre ressourcer, siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.
DigiRehab er medlem af CareNet
Billede: Fra DigiRehab
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.