”Kommunerne har en stærk tradition for at stå sammen om at udvikle brugen af teknologi og udnytte de digitale muligheder. Samarbejdet om digitalisering bliver kun vigtigere i takt med, at den digitale udvikling accelerer. Derfor vil vi i kommunerne hæve ambitionsniveauet og udnytte de digitale muligheder til at yde en endnu bedre og mere effektiv og sammenhængende service til borgere og virksomheder”, sådan lyder det fra KL’s formand Martin Damm i forbindelse med offentliggørelsen af den fælleskommunale digitale handlingsplan, som netop er lanceret.
Handlingsplanen indeholder 29 konkrete initiativer, som blandt andet skal give borgere og virksomheder lettere adgang til at se og følge egne sager og data. Et andet initiativ handler om at ruste kommuner og medarbejdere til de nye sikkerhedsudfordringer, så borgere og virksomheder fortsat kan være trygge ved kommunernes håndtering og opbevaring af data og informationer.
Kilde: DenOffentlige.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.