17

.

August

2021

Kan virtual reality gøre behandling af sår mindre smertefuldt?

At få renset et sår kan være meget smertefuldt, og hidtil har sygeplejerskerne ikke haft hjælpemidler, der effektivt kan lindre smerten. Men det er måske slut nu.

I Viborg Kommune afprøves virtual reality i forbindelse med sårbehandling hos kommunens borgere. Et prøvehandlingsforløb, som er opstået på baggrund af en stigende nysgerrighed blandt sårsygeplejerskerne i Viborg Kommune tilbage fra 2020.

Nysgerrigheden er opstået på baggrund af en trist virkelighed. Nemlig, at sårsygeplejerskerne i Viborg Kommune hver uge behandler over 300 borgere. Og indtil nu har mange af disse borgere forbundet sårsygeplejen med smerte og er angste for behandlingen.

Derfor har de i Viborg Kommune ledt efter løsninger, der kan lette borgernes smerte og angst. Og her kommer nysgerrigheden ind i billedet. En nysgerrighed på, om virtual reality kan reducere smerterne hos borgerne og samtidig forbedre sygeplejerskernes arbejde i sårbehandlingen.

Det blev startskuddet til en prøvehandling i sygeplejeklinikken i Sundhedscenter Viborg. Resultaterne fra prøvehandlingen viser, at borgernes smerter blev reduceret betydeligt ved brug af virtual reality-briller, og med det blev borgernes oplevelse og den kliniske kvalitet forbedret.

Inspirerende proces

Sårsygeplejen har gennem projektet gentænkt væsentlige elementer i deres opgaveløsning og arbejdet målrettet frem mod at udvikle en ny praksis i opgaven, som sikrer borgerne en bedre oplevelse i behandlingen.

Nu er endnu en prøvehandling med virtual reality skudt i gang – denne gang for sårbehandling i flere distrikter i hjemmepleje og hverdagsrehabilitering, og der er store forventninger til den nye metode.

- Med denne nye metode og indsats har vi mulighed for at forbedre den brugeroplevede kvalitet samt den kliniske kvalitet for borgerne i Viborg Kommune, fortæller Vibeke Eriksen, leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune.

Projektet og dets resultater er så spændende og har så stort potentiale, at det nu er indstillet til Digitaliseringsprisen 2021.

Du kan følge projektet helt tæt her.

Viborg Kommune er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.