Kan lægemidler mod diabetes bremse kognitiv svækkelse?

Endvidere sås gavnlige effekter på biologiske markører for Alzheimer. Et større og længere forsøg er undervejs

Tidligere forsøg med insulin administreret som næsespray har vist tegn på, at det kan beskytte eller måske forbedre hukommelsen og andre kognitive funktioner hos patienter med Alzheimers sygdom.

Insulin, der normalt anvendes til behandling af diabetes, er organismens kraftigste anabole hormon og nødvendigt for opbygningen af glykogendepoter, fedtdepoter og protein. Der er teorier om, at Alzheimer kan opfattes som en art stofskiftesygdom (et metabolisk syndrom), karakteriseret ved at hjernen udvikler resistens mod insulin. Nogle forskere har ligefrem foreslået betegnelsen type 3 diabetes om Alzheimers sygdom. Det smarte ved at administrere insulin som næsespray i stedet for via fordøjelseskanalen er, at insulinet får forholdsvis direkte adgang til hjernen parallelt med blandt andet lugtenerven og så at sige skyder genvej uden om blod-hjernebarrieren.

Fire måneders behandling

Det nyeste forsøg indenfor området er udført af forskere ved Wake Forest School of Medicine i Winston-Salem, North Carolina. De sammenlignede effekten af to forskellige typer insulin-næsespray: almindeligt insulin og insulin detemir (Levemir), der er en særlig type langsomt indsættende og langtidsvirkende insulinanalog. Endvidere indgik en placebogruppe, der blev behandlet med en virkningsløs saltopløsning i sprayform, i forsøget. Deltagerne var patienter med mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse) præget af hukommelsesbesvær (amnestisk MCI) samt patienter med Alzheimer i let til moderat grad. Deltagerne blev undersøgt med to sproglige hukommelsestests samt MR-scanning af hjernen før pilotforsøget samt efter to og fire måneders behandling. Der var 12 personer i hver behandlingsgruppe svarende til 36 deltagere i alt.

Bedre hukommelse

I gruppen af deltagere, der fik almindeligt insulin, sås en signifikant bedret præstation på de anvendte hukommelsestests efter både to og fire måneders behandling. Til gengæld sås ingen effekt af det langtidsvirkende insulin detemir på hukommelsen. Den forbedrede hukommelse blev ledsaget af bevaret volumen i flere af de områder af hjernen, der normalt påvirkes ved Alzheimers sygdom. Det drejer sig blandt andet om områder omkring hippocampus, den øverste del af parietallappen, samt cuneus, der befinder sig på indersiden af occipitallappen.

Sygdomsmodificerende virkning?

Tyve af de 36 deltagere fik endvidere foretaget lumbalpunktur før forsøget og efter fire måneder med henblik på at analysere rygmarvsvæsken for biologiske markører for Alzheimer. I overensstemmelse med de gavnlige effekter på hukommelse og hjernevolumen sås, at behandling med almindeligt insulin sænkede den såkaldte fosfor-tau / beta-amyoloid42 ratio, der er en kendt biomarkør for Alzheimers sygdom.

Årsagen til de tilsyneladende er store forskelle i virkningen af almindeligt insulin og en langtidsvirkende insulinanalog på hukommelse og biomarkører for Alzheimer kendes ikke med sikkerhed. Måske har detemir den uønskede effekt, at der sker en desensibilisering af insulinreceptorerne i hjernen så lægemidlet ligefrem kan øge insulinresistens. Forskerne overvejer, om særligt hurtigt virkende insulin måske kunne vise sig endnu mere effektivt end almindeligt insulin.

Læs mere her

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens