Japan kigger Danmark over skulderen: Implementering af japanske velfærdsteknologier halter

Japan bugner med velfærdsrobotter, der skal hjælpe med den udfordring, som også mange vestlige lande står overfor: Vi lever længere, og andelen af ældre vokser, hvilket betyder færre hænder til at tage sig af de ældre.

Men det er ikke problemfrit at implementere de mange velfærdsteknologier. Det fortæller Jun Yamaguchi, som er velfærdsteknologiekspert og direktør i Yamaguchi Inc.

- Selv om der bliver udviklet mange velfærdsteknologier i Japan, så er der mange, som ikke lykkes i virkeligheden. Når de kommer i brugernes hænder, opstår der uforudsete udfordringer, som man ikke har taget hensyn til, da man lavede produktet, fordi man ikke har haft borgerne inde over processen, siger han.

Det er blandt andet derfor, at man i Japan kigger mod Danmark og det danske velfærdsteknologiværktøj VTV til evaluering af velfærdsteknologi, hvori der netop er stor fokus på borger- og medarbejderinddragelse.

Jun Yamaguchi mener, at en implementering af VTV’en på japansk kan komme nogle af udfordringerne til livs. Derfor har han valgt at oversætte den danske VTV-model til japansk.

- VTV’en kan hjælpe med at træffe den rigtige beslutning, når man f.eks. som institution skal implementere velfærdsteknologi. Den indeholder også kritiske aspekter, som institutionen kan gøres opmærksom på, hvilket der ellers ikke er tradition for at fremhæve i Japan.

Skræddersyet til det danske samfund
Marcus Helsberg Lausen og Emil Buch Jacobsen undersøger i forbindelse med deres speciale i teknoantropologi, om det overhovedet er muligt at implementere en model, der er skræddersyet til det danske samfund, i en japansk kontekst. De arbejder tæt sammen med Jun Yamaguchi og har understøttet japanske virksomheder i at teste VTV’en til vurdering af henholdsvis telepresence-robotten Orihime og den sociale robot Palro.

De vurderer, at VTV’en har så frie fortolkningsmuligheder, at det ikke er udelukket, at den kan bruges i en japansk kontekst.

- Det interessante ved VTV-modellen er, at den kan fortolkes på mange måder. Den er tilpas vag og abstrakt til, at den kan bruges i forskellige sammenhænge og kan tænkes ind på andre måder, siger Marcus Helsberg Lausen.

Emil Buch Jacobsen tilføjer, at det dog kræver lidt mere end bare at oversætte VTV’en, hvis den skal anvendes i Japan.

- Selve vurderingsbegrebet bliver opfattet på en anden måde i Japan end i Danmark, så modellen skal omtænkes lidt, hvis den skal bruges i en anden kultur. Vi tror, at det kan lykkes, men det kræver mere end bare at oversætte den. Der er et helt netværk, der skal skabes omkring modellen og selve implementeringen af den. Det er et stort arbejde, siger han.

Jun Yamaguchi vil afholde workshops for at undervise japanske organisationer og institutioner i, hvordan de ved hjælp af VTV’en kan vælge en egnet teknologi.

- Vi har de samme udfordringer i Danmark og Japan, når det kommer til velfærdsteknologi, så vi skal dele vores viden, og det kan vi blandt andet gøre ved at oversætte VTV-modellen, afslutter han.

Du kan høre mere om, hvordan den danske metode kan bidrage til udvikling og implementering af robotter til konferencen ”Velfærdsteknologi Anno 2019” den 3. september.

Fakta: Hvad er VTV?:

VTV, VelfærdsTeknologiVurdering, er en nuanceret helhedsvurdering af en velfærdsteknologi. Vurderingen kan gennemføres som:

Vurderingen bygger på allerede anerkendte metoder og procedurer, og gennem analyser, undersøgelser, test og afprøvninger af velfærdsteknologier giver vurderingen en evaluering og systematisk viden om, hvilken betydning og virkning velfærdsteknologien har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi. Vurderingen fokuserer på velfærdsteknologiernes evne til at give bedre livskvalitet, forbedre arbejdsmiljøet i organisationen samt give bedre udnyttelse af ressourcer.

En VTV består af otte selvstændige vurderingsparametre, der er struktureret i forhold til fire overordnede kategorier, hvor der i mere eller mindre udstrækning kan forventes at være nogle betydninger eller konsekvenser i forhold til velfærdsteknologien. Der er to vurderingsparametre under hver kategori: Anvendelighed og værdi er vurderingsparametre i kategorien Borger, og vedrører alle aspekter inden for teknologiens anvendelighed i forhold til borgeren, såsom behovsafdækning, ønsker fra borgeren, omgivelser og pårørende etc.