CareTech IMPACT skal sikre, at Danmarks mest lovende iværksættere inden for pleje- og sundhedsindustrien kommer hurtigere på markedet, og at brugerne får hurtigere adgang til innovative løsninger. CareTech IMPACT skal derudover med støtte fra Erhvervsstyrelsen sørge for at identificere, udvikle og implementere de mest lovende nye løsninger og hjælpe nye danske virksomheder på vej.
Direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen, er begejstret over den nye mulighed for at støtte branchens virksomheder og producenter.
- Med CareTech IMPACT og den stærke partnerkreds, der bygges op om eventet, er vi sammen med til at løfte et vigtigt brancheansvar. Der har ikke tidligere været afholdt et nationalt landsdækkende event, der samler kræfterne inden for sundheds- og velfærdsdomænet, siger han og fortsætter:
- Vi ved, at efterspørgslen er stor, og jeg er kisteglad for, at Danish.Care med denne konkurrence og accelerator sammen med universiteter og start-up-miljøer kan være med til at hjælpe branchens nye virksomheder og producenter med at få udviklet nye ideer, så de hurtigt bliver klar til test og salg.
Kilderne til de mange nye løsninger skal komme fra både etablerede virksomheder, iværksættere, universitetsstuderende, kommunale og regionale terapeuter, fagpersonale på socialområdet og på sundhedsområdet, studerende på SOSU og VIA-skolerne samt fra patienter og brugere af velfærdsteknologier og hjælpemidler.
Projektet har modtaget interessetilkendegivelser fra Odense Kommune, Københavns Kommune, IT-branchen, DTU, VihTek, Københavns Professionshøjskole og Ernst&Young.
Finalen i CareTech IMPACT afholdes 12. til 14. maj 2020 under messen ”Health & Rehab Scandinavia - messen for hjælpemidler og velfærdsteknologi”.
Kilde: danish.care
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.