Interview: "Robotter vil ikke redde Japan"

James Wright, 39, har her i 2023 udgivet sin bog ”Robotter vil ikke redde Japan: En etnografi af automatisering i ældreplejen,” som er baseret på 18 måneders etnografisk forskning på plejehjem i Japan. Det er estimeret, at i 2050 vil ca. 40 procent af deres befolkning være over 65 år, og samtidig mangler de allerede nu ansatte til at tage sig af de ældre, så hvordan kan dette løses?

Baggrund

James Wright er vokset op i Storbritannien, men han har i perioder af sit liv boet i Japan. I 2007 færdiggjorde han sin kandidat i morderne japanske studier, og allerede her var han interesseret i, hvordan robotter ville forvandle samfundet.

- På tidspunktet var der en ekstraordinær stor interesse i medierne [på robotter], og det virkede som om, at servicerobotter skulle til at blive en del af vores hverdag, fortæller James Wright og fortsætter:

- Det virkede til at være lige rundt om hjørnet, og jeg havde allerede færdiggjort min kandidat i moderne japanske studier, så jeg havde allerede en baggrund i japansk antropologi, som jeg ville videreudvikle.

James læste sin Ph.d. på Hongkong Universitet, hvor han kombinerede hans interesser for antropologi med videnskab og teknologi. Dette gjorde det muligt for ham at tage til Japan i længere perioder og snakke med de folk, som var involveret i udvikling af robotter og de folk, som var involveret i at implementere og bruge robotterne over længere tid for at se deres virkelige indvirkning.

- Mange studier om robotter, specielt menneske-robot-interaktion studier, er meget korte, altså gjort over en kort periode, ofte bare et par uger, så det var virkelig svært at forstå, hvad den langsigtede indvirkning af disse enheder var; Derfor var jeg virkelig spændt på, at lave denne forskning, fortæller James.

Hvorfor Japan?

Det er et velkendt faktum, at Japan er et af de lande med den ældste befolkning, og på nogle faktorer er de landet med den ældste befolkning.

- Det er estimeret, at i 2050 vil 40 procent af befolkningen være over 65 år, og afhængighedsforholdet, forholdet mellem mængden af folk der er arbejdsdygtige og dem der pensioneret være næsten en til en. Det er en af grundene, fortæller James.

Derudover er det estimeret, at Japan allerede mangler 100.000 ansatte inden for plejeområdet, et tal der kun vil vokse. En ældre befolkning kombineret med manglede plejere skaber et pressende behov for en løsning, og Japan er ikke alene.

- Japan bliver ofte peget på som at være et land, der går forrest. Jeg tror at flere lande har kigget på, og fortsætter med at kigge på, Japan, som et land hvor regeringen forsøger at implementere teknologiske løsninger. Andre lande er interesseret i hvad der kan ske, og om de kan lære noget fra det.

Ideen er, at vi kan bruge Japan som en forløber for andre lande, der allerede nu står i samme krise, og som søger løsninger.

Robotteknologi i velfærdsdomænet

Da James startede sin forskning, var han meget bevidst om ikke at have nogle fordomme eller forudbestemte slutmål. Han ville følge sin forskning.

- Da jeg begyndte min forskning, troede jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før robotter ville blive implementeret, men det ændrede min erfaring fra feltarbejdet mit syn på. Jeg indså, at det er meget mere kompliceret, end man nogle gange tror. Jeg er ikke imod robotter eller imod teknologi, men jeg tror mange kigger forkert på det, hvor de starter med en løsning, som de derefter forsøger at matche med et problem. Det virker desværre til at være en meget normal tilgang, fortæller James og fortsætter:

- I forhold til den case jeg kiggede på i Japan, så var der ikke meget bruger-centreret- eller sammenskabt design. Det var meget en ide om, ”vi finder ud af at skabe en robot, og så forsøger vi at implementere den.” Det var altså en komplet løsrivelse mellem folkene, der udvikler robotter og dem, der skal bruge dem - slutbrugeren. Denne slags situationer skaber et problem med implementering, da robotterne ikke rigtigt forbindes med slutbrugeren, og de derfor ikke tager løsningen til sig.

Råd til producenterne

En del af James’ råd til producenterne af velfærdsteknologi og især robotter er altså at have slutbrugeren i tankerne, når man producerer disse produkter, men det slutter ikke her.

- Det er vigtigt at få en kontekstuel og holistisk forståelse af, hvad pleje er. Som en del af mit feltarbejde, studerede jeg tre måneder på Det Nationale Institut for Fremskreden Industriel Videnskab og Teknologi i Japan, som var ansvarlig for et af de største projekter omkring velfærdsrobotter, fortæller James og fortsætter:

- De kiggede på pleje som en række af logistiske trin, der inkluderede at løfte plejemodtagere, at fodre dem, at få dem på toilet, vaske dem, kommunikere med dem, træne med dem, flytte på dem; Det kalder jeg algoritmisk pleje i bogen. Pleje som en algoritme, hvor man løber gennem en række af trin, er en tankegang fra ingeniører – og den er meget normal. Det er forståeligt, og den er hjælpsom, når du skal udvikle ny teknologi, men problemet er, at den skaber et meget todimensionelt syn på brugere.

Derfor er James’ råd, forståeligt nok, at man skal bruge tid i et plejemiljø, samt snakke med både medarbejderne og dem, der modtager pleje, og derved få en mere holistisk forståelse af pleje, og hvad det rent faktisk involverer.

- Det er op til slutbrugeren at bestemme hvilke løsninger, der kan skabe en oprigtig værdi. Jeg tror ikke, at der findes onesize løsninger, og værdien af en løsning vil afhænge af den specifikke kontekst, fortæller James.

Faren ved robotter

Titlen til bogen, ”Robotter vil ikke redde Japan”, kom som et modsvar til to tidligere bøger kaldt ”Robotter vil redde Japan.” James fortæller med et smil omkring logikken bag titlen:

- Hvis folk kan have bøger, der siger, at robotter vil redde Japan, så kan jeg have en bog, der siger, at robotter ikke vil redde Japan. Pointen jeg ville lave, var måske mere præcist, at alene robotter ikke vil redde Japan.

James forklarer, at faren ved robotter er, at mange ser dem som en teknisk løsning, der kan løse sociale problemer, uden rigtigt at finde roden til de sociale problemer – her er problemet de manglende medarbejdere inden for plejeområdet, hvilket kan stamme fra ulighed i samfundet. Derudover er der også et spørgsmål, om folk er parate til at erstatte plejemedarbejdere med robotter.

- Jeg tror, at næsten alle du spørger inden for plejerobotter vil svare, at robotter ikke skal erstatte plejemedarbejdere, hvilket er fantastisk, men det er ikke logikken bag plejerobotter. Logikken bag plejerobotter er klart, at de skal erstatte plejemedarbejdere, fordi det altid er rodfæstet i dette perspektiv, at der mangel på plejemedarbejdere, og derfor skal teknologi træde til og udfylde hullerne. Det antages at robotter vil erstatte plejemedarbejdere i nogen grad, fortæller James og fortsætter:

- Ideen er, at man i det lange løb vil spare penge ved at reducere behovet for menneskelige plejemedarbejdere ved at automatisere pleje i nogen grad. I virkeligheden, som jeg viser i bogen med de tre robotter, jeg undersøgte, så sparer de ikke arbejdskraft, nej, de øger behovet for arbejde ved at øge antallet af skjulte opgaver for plejemedarbejderne, da de for eksempel skal flytte på robotterne, starte/genstarte dem, sikre sig at de har Wi-Fi, osv. Jeg tror ikke, at disse enheder kan erstatte plejemedarbejdere.

Løfterobotten HUG

En af robotterne James nævner i sin bog, er løfterobotten HUG. Selvom den skulle hjælpe medarbejderne og stoppe dem fra at løfte tunge plejemodtagere, så stoppede de med at bruge den. De synes, den var for besværlig at bruge, den var for tung, og den tog for lang tid. Derudover var der også flere, der synes, det var respektløst at bruge den på ældre, og at de hellere ville bruge deres egne hænder. Men plejemedarbejderne var ikke imod al teknologi.

- På plejehjemmene hvor jeg gjorde min forskning, introducerede de succesfuldt iPads til at tage og dele elektroniske noter, og senere hen fik de også introduceret Roomba, en rengøringsrobot uden problemer. Det var meget et spørgsmål om ”hjælper enhederne mig i mit arbejde, eller hindrer de mig?” fortæller James og fortsætter:

- I forhold til HUG-robotten så hindrede den dem, fordi den skabte mere arbejde for dem. Jeg tror heller ikke de værdsatte ændringer i deres rolle, som blev skubbet i gang af teknologien.

Fremtiden

Da jeg spørger James, om han kan se sig selv skrive en ”Robotter vil redde Japan” bog i fremtiden, svarer han nej, ikke hvis man ikke fokuserer mere på brugercentreret løsninger.

- Det skaber dilemmaet, er robotter løsningen? A) De sparer ikke medarbejderne tid, B) de koster flere penge. Jeg har foreslået både i MIT-artiklen og i bogen, at den eneste måde jeg kan se det fungere på, ville være, hvis man havde virkelig store plejehjem med brede korridorer og en masse medarbejdere ansat på mindsteløn – så lav en løn som overhovedet muligt – så kunne man måske få robotterne til at være økonomisk levedygtige og effektive, men jeg tror ikke, det ville være, at udøve en god pleje, fortæller James og fortsætter.

- Jeg tror, hvis teknologien blev udviklet på en mere brugercentreret måde, involverede slutbrugeren mere, var mere fokuseret på pleje, og hvis vi udviklede vores forståelse af selve teknologien, så kunne de måske have mere succes.

Derudover anerkender James rodproblemet og forslår, at en del af løsningen er, at gøre arbejdet som plejemedarbejder mere attraktivt bl.a. ved at betale dem en bedre løn og forbedre deres arbejdsforhold.

- Jeg tror måske at robotter eller andre maskiner har en rolle at spille, men det skal ses i et stort økosystem og ikke som en diskret løsning. Det er kompliceret, men man skal starte med dem der giver og modtager pleje.

CareNet konference: Mød James

På CareNets konference om sociale robotter og sansestimulerende teknologier kan du høre James Wright holde oplæg om sine studier af robotter i plejesektoren i Japan.

På konferencen kan du dertil møde den japanske opfinder af robotsælen PARO, Dr. Takanori Shibata samt en række andre inspirerende oplæg om anvendelsen af teknologiske løsninger til sansestimulerende aktivitet.

Se programmet til konferencen, og tilmeld dig her.

Obs: Interviewet har foregået på engelsk, og alle citater er derfor oversat.