Rapporten kortlægger 17 digitale velfærdsløsninger og viser, at anvendelsen af løsningerne kræver adgang til op til 3,0 Mbit/s down- og -upload-hastighed for at fungere optimalt, mens minimumskravet er 1,7 Mbit/s. Hele landet er dækket af mobilt bredbånd med 3,0 Mbit/s, hvor der dog må tages forbehold for lokale udsving. Bruges der en kablet forbindelse har 99 pct. af husstandene adgang til 2,0 Mbit/s download og 0,5 Mbit/s upload, der muliggør brugen af de fleste digitale velfærdsløsninger.
- Det er dejligt at få vished for, at vi i Danmark har de nødvendige forudsætninger for at udbrede digitale velfærdsløsninger til næsten hele landet’, siger Susanne Duus, Teamleder i Digitaliseringsstyrelsen.
Både mobil- og fastnetforbindelser kan anvendes til digitale velfærdsløsninger. Lokale udsving og behovet for stabilitet gør dog, at fastnetforbindelser fortsat er at foretrække.
- I Digitaliseringsstyrelsen har vi længe haft fokus på arbejdet med digitale velfærdsløsninger. Det er en stor hjælp for både borgere og medarbejdere, og sætter borgeren i fokus for den offentlige service. Derfor er det positivt, at vi nu ved, at internetdækning ikke er en hindring for at anvende de digitale velfærdsløsninger, vi udbreder de kommende år’, siger hun.
Som led i den teknologiske udvikling forventes bredbåndskravene til digitale velfærdsløsninger at stige til 5,0 Mbit/s frem mod 2020. Lige nu har 84 pct. af alle husstande adgang til denne hastighed med fastnetforbindelse. Næsten hele landet er endvidere dækket af mobile bredbåndsforbindelser med denne hastighed, hvor der dog må tages forbehold for lokale udsving.
Rapporten kommer desuden med en række gode råd til kommuner og regioner om anvendelsen af digitale velfærdsløsninger, der skal gøre det lettere at vælge den rigtige bredbåndsløsning, når digitale løsninger skal tages i brug hjemme hos borgerne.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.