Teknologisk Institut viderebringer i den forbindelse indtryk fra CareNet's netværksleder og seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, Anders Lyck Fogh-Schultz, der tegner et billede af tre trends fra den hollandske demenspleje. Trends, der alle har borgeren- og ikke patienten- som udgangspunkt.
1. Tilsigtet demenspleje
En tydelig trend i det hollandske demensplejemiljø er tankerne, man ligger i designdelen. Her tænkes ikke kun på de fysiske bygninger, der skal rumme borgerne, men hele tankegangen bag, hvordan man behandler mennesker, som rammes af demens. Noget man i Holland kalder dementia care by design.
Når man i demenslandsbyen i Holland tager imod en ny borger, prioriterer de, at man indledningsvist har en dialog med borgeren (og de pårørende), om hvilket menneske man er og hvilket liv, man har levet. Man tager ikke udgangspunkt i alles behov, men i den enkeltes behov.
Helt konkret har man bygget syv huse, som hver tager udgangspunkt i en livsstil. Man har f.eks. et hus, som er særligt indrettet til personer, som har levet et liv som selvstændig med meget social interaktion. Et andet hus, som er rettet mod en mere formel livsstil. En tredje, som tager udgangspunkt i en indonesisk livsstil. Her kopierer man koloniernes fællesskab om maden med køkkenet placeret inde i midten af huset. Der er her konstant gang i stegegryderne, som foruden at sprede en duft af mad i hele huset også fører husets beboere tilbage til en lykkelig tidslomme af deres liv.
2. Velfærdsteknologi, der stimulerer hjernen
Et sundt og langt liv handler ikke kun om at spise gulerødder og drikke urtete. Nyeste forskning viser også, at en fysisk aktiv livsstil kan være med til at forebygge demens og sørge for, at hjernen ikke "ruster til". Flere og flere interaktive spil begynder også her at kunne motivere til bevægelse, hjerneaktivitet og sansestimulering.
I Holland blev vidensrejsedeltagerne introduceret til en prisbelønnet velfærdsteknologi - The Magical Table - der har formået at kombinere nyeste forskning om demens og hjernefunktion med elementer fra gaming-verdenen.
En borger med fremskreden demens kan måske kort efter ikke huske, at han eller hun har spillet, men deres krop glemmer ikke den sansestimulering, der sker. Den lagrer sig i deres hjerne og kan være med til at udskyde progressionen af demens.
3. Inklusion
I Holland gør de meget ud af at skabe et inkluderende samfund i de miljøer, hvor borgere demens bor, så man får borgerne ud fra deres soveværelser og op til en aktiv hverdag.
Ét af de steder, som blev besøgt, havde f.eks. en integreret gourmetrestaurant, som trak mange mennesker udefra til. En dagplejemor kommer også jævnligt med en børneflok, som er med til at sprede glæde blandt beboerne. Man skaber altså et lille samfund, hvor ikke kun syge mennesker opholder sig.
Læs mere om CareNets aktiviteter her
Kilde: Teknologisk Institut
Billedtekst: CareNet henter inspiration om demenspleje i Holland – her i dialog med Yvonne Van Amerongen-Heijer, co-founder af demenslandsbyen De Hogeweyk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.