Projektet har haft til formål at engagere unge med handicap og offentlige og private virksomheder i at udvikle nye løsninger, der gør hverdag og social deltagelse med handicap nemmere. Torsdag den 23. september afholdt de to samarbejdspartnere et seminar for alle interesserede, hvor projektets metoder og resultater blev præsenteret.
I velfærdsfabrikken har unge med handicap sammen med private og offentlige virksomheder udviklet ideer og prototyper på nye velfærdsløsninger med udgangspunkt i de unges egne hverdagsudfordringer. Den overordnede tilgang har været samskabelse. Det er en tilgang hvor forskellige parter i fællesskab udforsker en problemstilling i en struktureret innovationsproces, som har relevans for dem alle, og dernæst i kraft af deres forskellige kompetencer og viden arbejder på at udvikle nye løsninger. Et af resultaterne i velfærdsfabrikken er et inspirationskatalog, som beskriver forskellige metoder meget udførligt, og som kan anvendes i en samskabelsesproces mellem forskellige parter. Desuden indeholder inspirationskataloget en håndfuld gode råd og ikke mindst rigtig mange erfaringer. Kataloget er en rigtig god guide, så virksomheder, offentlige og private, kan gå i gang med at samskabe på tværs i egen organisation eller med andre parter.
På seminaret fik deltagerne lov til at afprøve tre forskellige metoder, som skaber gode rammer for samskabelse, ideudvikling og prototyping, når det overvejes, hvordan man kan arbejde med samskabelse i sin egen organisation. Inspirationskataloget findes digitalt her.
Udover inspirationskataloget er der flere spændende samarbejder i gang, som udspringer af projektets samskabelsesprocesser.
Helt konkret er der fire udfordringer fra de unges hverdag, som er etablerede samskabelsesprojekter og som forsætter efter projekts afslutning.
Når alle fire projekter engang afsluttes vil der findes en dansk version af en mobilapp, rettet til mennesker med synshandicap. App´en identificerer objekter via en smartphones kamera. Mennesker med usynlig handicap kan opleve, at andre ikke tager det nødvendige hensyn, men et fysisk skilt, som bæres af den unge, og synliggøre handicappet, gør det lettere at italesætte overfor andre og letter hverdagen for den handicappede.
Desuden er der allerede nu en fysisk prototype på et løftesystem til kvindelige kørestolsbrugere, og som har svært ved selv at komme på toilettet, både i – og uden for hjemmet. Den fjerde løsning er en direkte forbindelse mellem bygherre, tilgængelighedsrådgivere og byggevirksomheder, og skal gøre det lettere for handicappede at komme rundt på egen hånd. Læs mere om de fire løsninger i inspirationskataloget.
Velfærdsfabrikken er finansieret af Velux Fonden og Villum Fonden.
Spørgsmål kan rettes til konsulent ved Teknologisk Institut Ana Maria d`Auchamp, amap@teknologisk.dk eller på tlf: 7220 2435
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.