22

.

February

2016

Innovationsnetværket Service Platform og Teknologisk Institut inviterer til workshop om sensorteknolog

Innovationsnetværket Service Platform har fokus på innovation af nye services generelt, og vil på denne workshop fokusere specifikt på de muligheder, sensorteknologi giver i forhold til hjælpemidler og velfærdsteknologi. De senere års udvikling af prisbillige sensorer skaber også på det område helt nye muligheder for innovation af nye løsninger og services til gavn for såvel virksomheder som brugere af velfærdsteknologi og hjælpemidler.

På workshoppen er der fokus på integration og anvendelse af sensorer i hjælpemidler med det formål at videreudvikle eksisterende hjælpemidler og optimere deres anvendelsespotentiale ved brug af sensorteknologi. Det kan fx være toiletstolen som ”siger til”, når den skal rengøres eller strømpepåtageren, som registrerer dårligt blodcirkulation i benet mm.

På workshoppen vil vi i fællesskab forsøge at afdække de mange muligheder og de videre udviklingsbehov ved at gentænke de services, der levereres med teknologi og hjælpemidler i kommunerne.

Gevinsten for deltagerne på dagen er tydelig; I får medbestemmelse, de nye ideer til løsninger og services er jeres, og I kan overføre dem til jeres virksomhed eller organisation, og sidst, I kan få eksperthjælp til at igangsætte udviklingen af nye løsninger og services.

Workshoppen byder på:

Virksomheder, producenter og brugere af velfærdsteknologi og hjælpemidler inviteres til workshop i samskabelsens navn, hvor ideer får lov at flyve og indfanges. Teknologisk Institut faciliterer dagen, hvor der bliver sat gang i nye ideer til nye services og løsninger.

Tid:

26. april 2016 kl. 09.00-15.00

Sted:

Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense M.

Tilmelding og yderligere information:

Kontakt: Randi Villebro Jørgensen, Senior Projektleder, Teknologisk Institut; rvj@teknologisk.dk

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding senest, 19.04.2016. Der opkræves no-show gebyr på 500 kr. ved udeblivelse. Der er fuld forplejning på dagen.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.