Indblik: Hvordan virker tryghedsskabende indretning i praksis?

Tryghedsskabende indretning har god effekt på patienter, pårørende og personale, der befinder sig i venterum på landets hospitaler og klinikker. Læs mere her.

Hvor der er patienter, er der venterum.

Alene på OUH er der optalt 160 traditionelle venteområder fordelt på gange og opholdsrum. Mange patienter og pårørende passerer gennem disse venterum, og det er derfor vigtigt, at man føler sig godt tilpas og finder ro – specielt da hospitals- og klinikbesøg ofte kan være forbundet med mindre rare situationer grundet sygdom, smerter og bekymringer.

Men i virkeligheden er der mange flere rum, hvor patienter venter og opholder sig i store dele af deres hospitals- og klinikbesøg. Det fortæller partner i CareNet-medlem Sonovision, Karsten Andersen. En virksomhed som til dagligt arbejder med tryghedsskabende indretning og helende arkitektur i sundhedssektoren.

- Der er rigtig mange venterum og venteområder på de danske hospitaler og klinikker. Alene på OUH blev der identificeret 160 traditionelle venterum. Og tænk bare på de mange behandler- og observationsrum og patientstuer rundt omkring, hvor mange patienter også opholder sig i længere perioder. Der er flere venteområder, end man lige går og tror, indleder han og fortsætter:

- Undersøgelser viser, at indretningen af disse venteområder er utrolig vigtig. Selvom man eksempelvis er på en hospitalsgang, så har man stadig brug for privatliv og følelsen af ikke at føle sig beskuet konstant. Og det er her indretningselementet kommer ind i billedet. Ved hjælp af den rette indretning kan man nemlig designe venteområderne til, at både patienter og personale føler sig godt tilpas i omgivelserne.

Lange opholdstimer til konkrete undersøgelser og behandlinger

Når man snakker om venterum, forbinder mange det med et traditionelt venteværelse – som nede hos sin praktiserende læge. Men venteområder handler i lige så høj grad om de såkaldte behandler- og observationsrum.

Eksempelvis skal mange kræftpatienter ofte have kemobehandling, ligesom dialysepatienter skal i dialysebehandling. Og det kan tage rigtig lang tid, hvor man egentlig befinder sig i en ventesituation, mens man behandles.

- Et klassisk venteeksempel er blandt andet kræft- og dialysepatienter, som befinder sig i behandler- og observationsrum. Det kan tage op til flere timer, hvor man egentlig bare sidder og venter. Derfor er det også af stor vigtighed, at omgivelserne er indrettet, så alle kan føle sig tilpasse i den tid, det nu tager, fortæller Karsten Andersen og fortsætter:

- En undersøgelse i forbindelse med et projekt på Odense Universitetshospital kaldet ’Livet mellem stuerne’, hvor der blev lavet forsøg med forbedring af venteområder på syv af hospitalets afdelinger, viste blandt andet, at mange patienter føler et generelt ubehag ved at sidde eksponeret i et trafikeret område. Det skyldtes blandt andet, at nogle patienter har en synlig sygdom, som de ikke ønsker eksponeret. Samtidig kom det også frem, at både patienter og personale ønsker at sidde afskærmet, hvis der skal tales om følsomme emner. Det samme gælder for så vidt også for personalet, som kan have et ønske om at være mindre eksponeret, så de ikke føler sig ’overvåget’. Omvendt ønsker patienterne også at sidde, så de stadig kan følge med i, hvad der sker i receptionen.Frygten for at blive glemter i det hele taget et gennemgående tema.

Hvordan løses disse udfordringer?

For at komme disse udfordringer til livs i diverse ventesituationer, gjorde man sig forskellige erfaringer med forskellige midler i forsøgene på OUH.

På en af afdelingerne forsøgte man sig eksempelvis med små skærmvægge, som inddelte ventegangen i små båse. Her syntes personalet tilfredse med de små skærme, som bevirkede, at de i mindre grad blev konfronteret med patienternes ’blikke’ og i mindre grad havde følelsen af, at SKULLE stoppe op og tale med patienterne. Samtidig gav båsene mulighed for mere private samtaler.

I modsætning hertil var der patienter, der følte, at de netop sad for afsondret. Her var det som nævnt frygten for at blive glemt og den manglende mulighed for at følge med, der spillede ind.

På en anden afdeling forsøgte man sig med kunstige planter til opdeling venterummene. Og her med bedre succes hele vejen rundt – både blandt patienterne og personalet. Specielt høje gulvplanter af typer, som både gav dækning og afskærmning og samtidig var så åbne, at man kunne se, hvad der foregik længere nede ad gangen for patienternes vedkommende. En tosidet løsning, der både sikrer, at patienten føler at sidde lidt beskyttet og samtidigt kan ses af personalet.

Tryghedsskabende kunstnerisk udsmykning

Foruden elementer, der sikrer afskærmning for henholdsvis patienter og personale i venterum rundt om på de danske hospitaler og klinikker, så arbejder Sonovision også med helheden i indretningen. Her kan blandt andet nævnes evidensbaseret kunstnerisk udsmykning – primært i form af afbildninger af naturen, der er med til at skabe tryghed blandt patienterne i ventesituationer.

Alt det og meget mere kan du læse mere om på Sonovisions hjemmeside, hvor virksomheden har samlet en lang række artikler, der giver inspiration til, hvordan du kan indrette venteområder på hospitaler og klinikker baseret på evidens fra diverse afprøvning og tests.

Få det helt store indblik her.

Sonovision er medlem af CareNet