4

.

January

2018

Hygge, sjæl og charme præger aarhusianske plejehjem

Aarhus Kommune har udgivet et 100-siders boligmagasin om indretning af plejehjem, med titlen [pleje]HJEM. Magasinet skal inspirere forstandere, plejehjem og nye medarbejdere og er i form og udtryk ligesom ethvert boligmagasin. I stedet for villaer og ejerlejligheder, viser det boligreportager fra aarhusianske plejehjem med temaer som: Det nybyggede plejehjem, det renoverede plejehjem, den flotte gang, et smukt indgangsparti, spisekøkkenet, hjemmets oaser ude og inde, tips til interiør og detaljer, det veldækkede bord, opskrifter og meget mere.

Indsatsen på plejehjemmene begyndte i 2013, hvor byrådet afsatte 13 mio. kr. til en såkaldt besjælings-indsats. En arkitekt har haft ansvaret for at gentænke indretningen af plejehjemmene, så opholdsstuer og gangarealer blev hyggelige. Det har de oplevet på Plejehjemmet Husumvej:

- Beboere og pårørende har reageret positivt på, at vi har fået malet og skabt en langt bedre sammenhæng i inventaret i opholdsrum og på gangene. Der er for eksempel skabt mere aktivitet for beboerne ved, at det dejlige fugleliv uden for med foderbrætter er kombineret med fugletegninger og fuglelyde inden for. Det skaber liv. Samtidig har mange beboere demens og for dem giver det også ro, at mørke farver er skiftet ud med sand, jord og lyse farver, siger Pama Subakaran, forstander på Plejehjemmet Husumvej.

Ny hjemlighed

Et eksempel finder man også på plejehjemmet Madsbjerg: Lange gange og linoleumsgulve er fortid. Her har LINK arkitektur udarbejdet en indretningsløsning.

Der er etableret frisørsalon, biograf, systue og pejsestue med sjæl og personlighed. Med nye møbler, belysning og tapeter har arkitekterne sat et hjemligt præg på Madsbjerg. Farver og tekstur på vægge og døre samt løse tæpper og kunst understreger, at der er tale om et hjem, ikke en institution.

Praktiske hensyn er afvejet med hensynet til hjemlighed og æstetik. Plejehjemmet er en arbejdsplads, hvor funktionelle rammer for medarbejderne er vigtige. Men først og fremmest skal det fungere som et hjem.

Læs mere her

Kilde: Magasinet Pleje

Aarhus Kommune er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.