Et mere robustgjort sundhedsvæsen kan lette arbejdsbyrden på hospitalerne, gøre mennesker med kroniske sygdomme mere selvhjulpne hjemmefra og øge kvaliteten af sundhedsvæsnet generelt. Sådan skriver formand og næstformand i Danske Regioner, Anders Kühnau og Stephanie Lose, i et debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor den 21. april 2022.
I takt med, at flere danskere lever længere, er der brug for mere sundhedspersonale og et stærkere sundhedsvæsen generelt. Og ifølge dem er et centralt redskab til at løse det dilemma at satse på teknologisk innovation og digitalisering, da teknologi kan være med til at aflaste medarbejderne, så der fortsat kan behandles med høj kvalitet.
I Indlægget nævnes konkrete eksempler fra de danske regioner på, hvilke forskelle innovative teknologier og digitalisering allerede gør for medarbejdere og patienter i dag.
Her nævnes blandt andet de såkaldte RPA-løsninger, hvor en robot med kunstig intelligens hjælper til med rutinemæssige processer i administration og klinik, softwarerobotter, der automatiserer indberetningerne til en række kliniske kvalitetsdatabaser, apps til eksempelvis forældre til for tidligt fødte børn, der støtter til at varetage sondeernæring og amme-etablering samt virtuelle konsultationer inden for blandt andet somatik og psykiatrien, der øger lægedækningen til psykiatrisk behandling, hvor patienter kan være med hjemmefra eller i et ambulatorie i nærmiljøet.
Danmark er med i front, og det skal vi fortsat være
Selvom vi i Danmark er godt med, og vores sundhedsvæsen allerede hviler på et solidt fundament af digitalisering, er det, ifølge Anders Kühnau og Stephanie Lose, nødvendigt, at de eksisterende systemer og løsninger løbende udskiftes, så de IT-systemer, der er afgørende for hverdagen i sundhedsvæsenet, er driftssikre, lette at betjene for medarbejderne og beskyttet mod cyberangreb.
Derfor bør der investeres massivt i moderne sundhedsteknologi til gavn for patienter og medarbejdere, hvilket, ifølge dem, kræver et tæt samarbejde om nye løsninger med forskere og med erhvervslivet, som kan opbygge endnu en dansk styrkeposition på sundhedsområdet – hvis det gøres rigtigt. Det kræver dog et gearskift i indsatsen.
- Vi skal satse stort på innovation og ny teknologi som det redskab, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen. I regionerne er vi godt i gang, men vi har brug for, at regeringen og Folketinget bakker op med massive investeringer – gerne i samarbejde med private fonde og investorer, fortæller Anders Kühnau og Stephanie Lose i indlægget, og fortsætter:
- Regeringens digitaliseringspartnerskab pegede på sundhed som et prioriteret område inden for offentlig digitalisering. Vi håber, at ambitionerne fra partnerskabet kan omsættes til virkelighed i den nærmeste fremtid. En målrettet satsning på innovative teknologier og digitalisering er afgørende for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, og så kan det sikre Danmark en ny styrkeposition inden for life science, der vil bidrage til finansieringen af velfærden på lang sigt.
Hertil nævner de i debatindlægget tre væsentlige indsatsområder for digitaliseringen.
De tre indsatsområder
1. Danskerne skal gøres mere selvhjulpne hjemmefra.
Det kan forekomme ved hjælp af vejledning fra en sundhedsprofessionel eller på egen hånd ved hjælp af apps, monitorering og andre muligheder, der klæder borgerne bedre på. Digitaliseringsindsatsen bør sættes i spil i hele vejen rundt. Fra forebyggelse til diagnose, akut hjælp, kontakt til egen læge og hospital, behandling og genoptræning derhjemme og involvering af pårørende. Som eksempel herpå nævner de blandt andet telemedicinske løsninger, der kan være behjælpelige i forbindelse med gængse konsultationer på distancen (online).
2. Specialistkompetencerne på hospitalerne skal bruges bedre og gerne til at nå ud i landet.
Ikke mindst til geografiske steder, hvor det er svært at tiltrække de nødvendige medarbejdere og på de fagområder, hvor der er mangel på specialister, som for eksempel psykiatrien. En speciallæge på akuthospitalet skal ved hjælp af digitale løsninger kunne hjælpe kolleger andre steder i landet og praktiserende læger lokalt til gavn for patienterne.
3. Medarbejderne skal aflastes og sikres mere tid til kerneopgaven sammen med patienterne.
For eksempel skal det være et mål, at dobbeltregistreringer kommer til at høre fortiden til. I de tilfælde, hvor der er behov for at registrere samme oplysninger i flere systemer, skal der udvikles automatiserede løsninger, så klinikerne får bedre tid med patienterne – både fysisk og digitalt.
Ifølge Anders Kühnau og Stephanie Lose betyder en digital satsning med de tre ovenstående fokusområder i front, at borgere, medarbejdere og myndigheder får nye opgaver, roller og muligheder. Hvor borgerne bliver mere aktive medspillere og hvor medarbejderne løser kendte opgaver på nye måder – og nye opgaver kommer til.
Kilde: Danske Regioner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.