Guide: Sådan kommer du i mål med de tidsbesparende velfærdsteknologier

Foruden at skabe kvalitetsforbedringer i plejen af borgere så kan velfærdsteknologi også være med til at spare tid og ressourcer i et presset sundhedssystem. Og her er potentialet endnu langt fra indfriet.

94 procent af de danske kommunerne mener, at de i fremtiden vil mangle varme hænder og tid. Og samtidig mener næsten ligeså mange af kommunerne, at implementering af velfærdsteknologi er en nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner.

Det var nogle af de resultater, som CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care fandt, da man undersøgte brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner i 2022.

Ligesom velfærdsteknologi kan bruges til at skabe kvalitetsforbedring i selve plejen, så kan de mange teknologier derude også afhjælpe netop den personale- og tidsmangel, som mange lige nu døjer med i sundhedssektoren.

Faktisk er der et uforløst potentiale, når det kommer til brugen af velfærdsteknologi i forbindelse med at løse det akutte behov for at spare tid i et stærkt udfordret sundhedssystem og det dertilhørende personale. Det fortæller Anne Marie Berg, seniorprojektleder hos CO-PI, og Majken Præstbro, relationschef hos CO-PI, i et debatindlæg på Center for Offentlig-Privat Innovations hjemmeside – et indlæg der oprindeligt blev bragt i CareTech.

Her opstiller de en tretrinsraket til at komme i mål med tidsbesparende velfærdsteknologi kaldet”To ryk og en aflevering”– med hentydning til det netop overståede VM i håndbold, hvor de danske håndboldherrer trak sig sejrrigt ud. Og det i håbet om, at Danmark måske i fremtiden også kan blive verdensmestre velfærdsteknologi – også i forhold til de tidsbesparende aspekter.

Ryk ét – Vi spiller på samme hold

Det første af to ryk for at komme i mål med tidsbesparende velfærdsteknologi handler ifølge Anne Marie Berg og Majken Præstbro om, at innovation og indkøb skal spille på samme hold.

Samarbejdet mellem de to skal styrkes i det offentlige, ligesom nye løsninger skal forankres i en praktisk hverdag, i organisationen og i de faglige arbejdsgange.

- Kommuner og virksomheder er i flere år blevet hærget af udbudsfri OPI-projekter, som forblev enkeltstående indsatser med manglende implementering, evaluering og spredning – og dermed også indsatser, der hverken har skabt værdi for det private eller det offentlige. I stedet har projekterne været en belastning rent økonomisk og ressourcemæssigt – ligesom også tilliden og samarbejdet mellem offentlige og private aktører er blevet sat på prøve, fortæller Anne Marie Berg og fortsætter:

- Baseres udviklingen og implementeringen af nye løsninger på et samarbejde mellem innovation og indkøb, vil man blive tvunget til i højere grad at forstå udvikling og drift som én og samme proces. Ressourcerne SKAL anvendes på at udvikle nye løsninger, som er robuste og har potentiale for spredning. Det er et aktiv både for offentlige og private. På den måde sikrer man den langsigtede opgaveløsning, ressourcer og økonomi.

Kort om CO-PI’s budskab: Det offentlige og virksomheder, udviklingsorienterede SMV'er og store robuste virksomheder, borgere og fagprofessionelle, drift og udvikling, indkøb og innovation skal alle inddrages og samarbejde om at løse konkrete behov, hvis tidsbesparende velfærdsteknologi skal kunne udnyttes til fulde. Læs om arbejdet her: Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb (co-pi.dk).

Ryk to – Implementering fra begyndelsen

Implementering.

Husk det begreb. Der er nemlig ifølge Anne Marie Berg og Majken Præstbro et absolut nøgleord, når det handler om at komme i mål med tidsbesparende velfærdsteknologi.

- Implementering er fuldstændig afgørende. Man kommer meget sjældent i mål med et velfærdsteknologisk ressourcebesparende projekt, hvis ikke implementeringen tænkes ind fra start, fortæller Majken Præstbro og fortsætter:

- Innovation er en værdiskabende proces, men først når den nye løsning er implementeret, medarbejderne arbejder anderledes og borgerne oplever en forbedring. Først her kan man tale om ’ægte’ innovation.

En god huskeregel er den såkaldte 80-20-regel, som dækker over, at kun 20 procent handler om selve teknologien, mens 80 procent handler om alt det rundt om, når en ny teknologi indføres – og det gælder både ved udvikling af nye løsninger og ved spredning af eksisterende.

Kort om CO-PI's budskab: Arbejd stringent med innovative, inddragende processer i det offentlige, der forløber fra at erkende og udforske et behov til at teste, tilrette og indføre løsninger sammen med slutbrugerne. Samarbejd også med virksomheder, der har samme mål: at sikre brugervenlige løsninger, der kan blive implementeret og skabe værdi for begge parter. Kommunikér innovationsbehovet til fremtidige leverandører, arbejd ud fra gennemsigtige kriterier og facilitér den konkurrence, der skal resultere i de bedste løsninger.

Læs mere om 80-20-reglen her.

Afleveringen – Send bolden videre til holdkammeraterne

Sidste trin i tretrinsraketten handler om at sende bolden videre. Dele ud af sine erfaringer og sprede de gode løsninger, så flest muligt får glæde af den tidsbesparende velfærdsteknologi.

Her opfordrer Anne Marie Berg og Majken Præstbro til, at man skal gå offensivt til værks – både fra den private og den offentlige side. Således bør virksomhederne tænke løsningerne ind i helheden og dagligdagen, mens det offentlige bør dele og genbruge løsninger og læring, der allerede findes derude, mere effektivt.

Kort om CO-PI's budskab: Del viden om, hvordan I har taget en ny løsning i brug, og hvordan I har realiseret tidsbesparelserne. Giv plads til, at genbrugerne kan gøre sig erfaringer med løsningerne og tilpasse dem til deres kontekst. Og husk, at der er værdifuld læring både i at dele vasketøjet og sølvtøjet.

Spredningsguiden (co-pi.dk).