Græsrodsnetværk baner vejen for sundhedsinnovation

Torsdag den 10. marts mødtes 17 sundhedsinnovatører fra hele landet i græsrodsnetværket 'Sammen om den gode idé' - et møde, som bidrog med masser af værdifulde læringspunkter.

17 deltagere med forskellige baggrunde, men som alle deler en stærk fælles interesse for og engagement i sundhedsinnovation, er gået 'Sammen om den gode ide'. Et græsrodsnetværk af ildsjæle, innovatører og proaktive sundhedsprofessionelle

Mål om at gøre vejen fra idé til innovation lettere

Indtil nu har netværket mødtes online cirka en gang om måneden for at dele viden og inspiration fra hverdagen i sundhedssektoren, men denne gang mødtes netværket for første gang fysisk. Rammerne for mødet var FutureBox ved DTU, Praksis- og Innovationshuset samt Exploratoriet på Københavns Professionshøjskole og afslutningsvist CO-PI.

Netværket er startet af Annette Vogelsang Rieva, der er sygeplejerske og nu chefkonsulent for virksomhedssamarbejdsprojekter på Københavns Professionshøjskole, og Line Bluhme, der er sundhedsinnovatør og direktør i ByLink. De er begge optaget af at gøre det lettere for ildsjæle at komme videre med idéerne, så de kan blive til innovationer.

CareNet med på netværket

Netværksleder i CareNet og chefkonsulent for Velfærdsteknologi, Innovation og Startups i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, er blandt deltagerne i netværket. Hans mål er blandt andet at styrke dialogen om innovation på tværs af Danmark:

- Jeg deltager i dette meget prisværdige netværk, som privatperson, for at bidrage til den fortsatte faglige dialog om hjælpemidler og velfærdsteknologi med andre ildsjæle fra hele landet. Jeg interesserer mig oprigtigt for sundhedsinnovation, og det er meget givende at møde mennesker fra alle dele af vores fælles domæne, hvor hovedpointen er at skabe nye og bedre sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, fortæller han og fortsætter:

- Første møde var et supergodt første event, og jeg er glad for, at jeg allerede har mødt så mange gode mennesker fra hele landet. ’Fødekæden’ i vores domæne er enormt velkvalificeret, og det er en kæmpe fornøjelse at kunne bidrage til dette, meget håndholdte, men stærke græsrodsarbejde. Let’s innovate; det bliver stærkt at følge!

Blandt deltagerne er også innovationskonsulent Lotte Rømer Grove og chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen fra CO-PI. Her bidrager de med innovationsfaglig viden og for at få dybere indsigter i de mere lavpraktiske problemer og muligheder, der er forbundet med vejen fra idé til innovation på sundhedsområdet.

CO-PI har her samlet tre læringspunkter fra dagen – en liste, der sagtens kunne have været meget længere.

Den deler vi med jer her.

1. Innovation sker både gennem tilfældighed og systematik

Hvordan opstod ideen? Hvordan fandt du dine samarbejdspartnere?

To spørgsmål, som vi vendte tilbage til igen og igen i løbet af dagen i takt med, at vi blev klogere på konkrete innovationer. Her ville man ønske, at der ville være et entydigt svar og en tydelig opskrift på de fem skridt, der fører fra idé til implementeret og værdiskabende innovation.

Sådan er det desværre ikke. Fortællingerne fra virkelighedens innovationsarbejde er præget af en skøn blanding af tilfældigheder, der føder ideer og fører til fantastiske samarbejder, og systematik, der skaber orden og fremdrift i det komplekse innovationsarbejde.

At have en (mere eller mindre formel) strategi for innovationsarbejdet lader til at være tricket til at skabe gode koblinger mellem de systematiske og tilfældighedsprægede dele af innovationsarbejdet – mens fraværet af strategi skaber kaos.

Når innovationsarbejdet kobles på en strategisk retning for organisationen – offentlig eller privat – giver det den retning, der gør, at innovatørerne kan føre ideerne videre ved både at være systematiske, når der er behov for det og samtidig gribe de muligheder for samarbejder, test og afprøvninger, der opstår undervejs.

2. Innovationskompetencer og -kapacitet har mange led i 'fødekæden’

Besøget i Innovations- og Praksishuset på Københavns Professionshøjskole gav et godt indblik i, hvor mange led i 'fødekæden', der bidrager til, at innovationskompetencerne udvikles og bliver til innovationskapacitet på arbejdspladserne. Blandt andet er innovation indarbejdet som en del af pensum på sygeplejerskeuddannelsen.

Men de kliniske vejledere, som de studerende møder i praktikperioderne og de medarbejdere og ledere, som bliver deres kolleger efter endt uddannelse, skal også have kendskab til innovation. Det er nødvendigt for, at det innovative mindset og kompetencer kan omsættes til værdi på arbejdspladserne.

CO-PI’s innovationsbarometer viser, at medarbejdere spiller en positiv rolle i 87 procent af de offentlige innovationer, og at medarbejdere og ledere er de største drivere i det offentlige innovationsarbejde. På trods af det høje tal kan vi ikke tage for givet, at mindset og kompetencer er til stede og klar til at levere innovative løsninger på arbejdspladserne.

Det kræver en opmærksomhed fra den daglige og nærmeste ledelse at understøtte, italesætte og rammesætte innovationsarbejdet, hvis det fortsat skal folde sig ud og bidrage med konkrete løsninger, som vi har brug for på de offentlige og private arbejdspladser.

3. Behov for klarhed i det offentlige-private innovationsarbejde

Offentlig-privat innovation kommer ofte til at handle om relativt formaliserede samarbejder på tværs af offentlige og private om at finde innovative løsninger på komplekse problemer, eller om bedre brug af det offentliges innovative indkøbsmuskel.

Men dagen viste, at offentlig-privat innovation også kan ske, når medarbejdere i det offentlige får rammer til at lade undringer og irritationer over hverdagens opgaver folde sig ud fra ideer til innovationer.

Nogle gange forlader innovatørerne de offentlige arbejdspladser og bliver iværksættere. Andre gange bliver innovatørerne på arbejdspladserne og udvikler de nye løsninger sammen med private virksomheder.

Og så er der desværre de gange, hvor gode ideer bliver til løsninger, der desværre ikke bliver implementeret – hverken internt i det offentlige eller på det private marked, fordi de juridiske og praktiske benspænd bliver for store.

Selv når det går godt, og de offentlige innovatører bliver private iværksættere eller bidrager til gode løsninger, der kan købes på markedet, er det en lang og udfordrende innovationsrejse. Her lader det til at være et behov for større klarhed om, hvem der kan hjælpe med hvad, og hvad der er af muligheder for samarbejder og overleveringer mellem det offentlige og private.

Kilde: CO-PI – Græsrodsnetværk baner vejen for sundhedsinnovation

Københavns Professionshøjskole og ByLink er medlemmer af CareNet