Gode resultater med nødkald til psykisk sårbare

Ja, konkluderer en ny testrapport, udarbejdet af CoLab Recovery & Rehab i Region Syddanmark på baggrund af et mindre testforløb, som er gennemført sammen med nødkaldsfirmaet CEKURA. I løbet af projektperioden har en gruppe borgere med forskellige psykiske lidelser haft mulighed for at teste CEKURAs tilbud til psykisk sårbare. Testpersonerne har taget positivt imod CEKURAs tilbud.

Når hverdagens udfordringer presser på, så kan det blot at klare dagen og samtidig holde humøret højt være en udfordring i sig selv. Det gør det ikke nemmere, hvis man så tilmed har en psykisk lidelse. Så kan almindelige opgaver såsom at tage bussen, spise aftensmad, stå op eller gå i seng på nødvendige tidspunkter virke uoverskuelige. Mange borgere med psykiske lidelser har brug for hjælp til disse udfordringer, men behovet for hjælp varierer meget fra person til person.

CEKURA har god erfaring med at hjælpe borgere med psykiske udfordringer såsom angst, depression, bipolar lidelse og PTSD. CEKURA har længe haft et ønske om at få dokumenteret den effekt som denne gruppe af borgere oplever. Derfor indgik CEKURA et testsamarbejde med CoLab Recovery & Rehab, der netop har stor erfaring med at gennemføre og dokumentere velfærdsteknologiske projekter inden for psykiatriområdet og som driver testpanelet, Psykiatriens hverdagstestere. Udfordringen er, at disse borgere skal have en individuel tilgang – for det, der fungerer rigtig godt for den ene, har måske slet ingen effekt på den anden. CEKURA har god erfaring med, at CEKURAs tryghedskald fungerer rigtig godt for mennesker, der ofte kan klare sig selv i eget hjem, men som i perioder kan have så store udfordringer, at der er brug for kontakt til en lyttende og empatisk person. Formålet med testforløbet var at undersøge, om denne gruppe fik en større følelse af tryghed og støtte ved at have tryghedsservicen fra CEKURA.

Baggrund for projektet

CEKURAs tryghedskald startede oprindeligt som en udvidet nødkaldsservice til ældre borgere med behov for ekstra tryghed, herunder behov for samtaler ved ensomhed eller utryghed, men også behov for hurtig hjælp i akutte situationer såsom fald i hjemmet eller udendørs.

CEKURA tilbyder imidlertid også løsningen til psykisk sårbare borgere, som har brug for tryghed og støtte til at overkomme svære situationer i hverdagen. CEKURA har erfaring med at understøtte borgerens selvstændighedsproces samt med at tilrettelægge støtten, således at den gennemføres med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Det fungerer på den måde, at borgeren når som helst kan kontakte CEKURAs tryghedscenter gennem nødkaldet. Med et enkelt tryk sættes borgeren i telefonisk kontakt med CEKURAs døgnbemandede tryghedscenter. Ifølge CEKURAs erfaringer er det langt bedre at hjælpe den psykisk sårbare borger, når man i forvejen kender til borgeren – herunder borgerens sundhedsmæssige baggrund – da der derved etableres et tryghedsforhold mellem borgeren og CEKURA. I centeret logges derfor oplysninger om borgeren, således at borgeren ikke er anonym, når han/hun kontakter CEKURA, for CEKURA har kendskab til borgerens forhistorie og forudgående samtaler. Oplysningerne gør det samtidig muligt for forskellige medarbejdere at kunne imødekomme borgeren og følge op på tidligere samtaler. Ligeledes kan det aftales, at CEKURA ringer borgeren op på bestemte tidspunkter af dagen. Dette er især gavnligt for borgere, der har svært ved at strukturere deres dag, eller som har behov for at få snakket om deres udfordringer med en lyttende og empatisk person. CEKURAs erfaringer er, at netop sådanne samtaler samt det faktum, at borgeren altid kan få fat på CEKURA gennem nødkaldet, øger borgerens livskvalitet. Det er flere gange blevet observeret, at borgeren ligeledes tør komme mere ud og får større bevægelsesfrihed.

Forventninger og formål: Tryghed i hverdagen

CEKURA indgik et testsamarbejde med Region Syddanmark for at få afdækket sine kompetencer på det førnævnte område samt for at kunne yde mere målrettet tryghed til denne gruppe af borgere. Formålet var at øge testpersonernes følelse af tryghed i hverdagen.

Ingen af borgerne havde i forvejen erfaring med tryghedsskabende redskaber eller services og ifølge CoLab Recovery & Rehabs rapport havde deltagerne ”blandt andet forventninger om, at få en tryggere hverdag ved at vide, at der er hjælp at hente hurtigt og døgnet rundt, hvilket måske kan betyde øget selvhjulpenhed.” (Kilde: CoLab Recovery & Rehabs rapport)

En af testdeltagerne udtrykte sin forventning til testen således:

- Dette kan være den hjælp, jeg har brug for, for at kunne blive boende i eget hjem og have tryghed og hjælp nok til at mestre det bedre. (Kilde: Testdeltager)

Testforløbet

CoLab Recovery & Rehab driver et frivilligt testpanel, kaldet Psykiatriens hverdagstestere, som alle er borgere med en psykisk lidelse eller pårørende. Disse borgere er med i forskellige testforløb på innovative tiltag på psykiatriområdet og får dermed rollen som aktiv medudvikler i stedet for blot passive modtagere.

Sammen med CoLab blev der aftalt en testperiode på to måneder, hvor 5 testpersoner (hverdagstestere) skulle teste CEKURAs tryghedscenter.

Fælles for hverdagstesterne var, at de oplevede et behov for redskaber til at opnå øget tryghed i hverdagen, og at de var villige til frivilligt at teste CEKURAs nødkaldsløsning. Det blev aftalt, at CEKURA skulle agere over for testpersonerne på samme måde som med de nuværende brugere af CEKURAs tryghed i denne kategori; testpersonerne fik to tryghedsopkald om ugen – altså opkald, hvor CEKURA ringede op til borgeren gennem nødkaldet, og forhørte sig om, hvorledes borgeren havde det. Derudover kunne borgeren når som helst ved behov trykke på nødkaldet og ringe CEKURA op.

Resultater

Overordnet har testpersonerne haft en positiv oplevelse af CEKURAs nødkald. De har ligeledes været glade for CEKURAs servicekald – altså de opkald, hvor CEKURA aktivt opsøger borgeren for at få en snak om, hvordan det går, eller hjælpe borgeren med at strukturere dennes dag (fx minde borgeren om, at han skal spise aftensmad, få gået en tur, gå i seng osv.) Disse opkald blev vurderet til at være med til at skabe tryghed hos testpersonerne; og de borgere, der valgte at få servicekald, vurderede servicekaldene som positive eller meget positive. Det kan ifølge rapporten skyldes, at borgeren ikke selv behøver at vurdere, hvorvidt han/hun skal kontakte CEKURA eller ej.

-Jeg er gået fra aldrig at spise aftensmad til altid at spise aftensmad. (Kilde: testdeltager)

Anonym telefonlinje eller en kendt stemme?

Det store spørgsmål er, om borgeren skal være anonym, når denne ringer med sine udfordringer, eller om det giver bedre resultater, hvis CEKURA i forvejen kender til borgerens problemstillinger.

Rapporten konkluderer, at testpersonerne foretrak den personlige service. Faktisk ønskede flere af testpersonerne en mulighed, hvor de kunne snakke med den samme person hver gang – et ønske, som er svært at efterkomme, da CEKURAs tryghedsmedarbejdere jo arbejder i en 8-timers turnus. Rapporten anbefaler, at CEKURA lader borgeren være tilknyttet én eller få medarbejdere, således at der skabes størst mulig tryghed for borgeren. Dette er ifølge CEKURA muligt med et servicekald.

Perspektivering

En af testdeltagerne siger:

- Det har været fint, det er et smaddergodt koncept, som helt sikkert kan forebygge mange indlæggelser (Kilde: testdeltager)

Og at forhindre indlæggelser – og især genindlæggelser – samt give psykisk sårbare borgere den bedst mulige overgang fra et botilbud til egen bolig samt at reducere antallet af genindskrivninger på botilbuddet, er én af mange retninger, som CEKURAs system med fordel kunne bruges til. Dette sidste er man i gang med at teste i et pilotprojekt med Patient@home og Svendborg Kommune, og hvis projektet viser sig at være til gavn for brugere af socialpsykiatriske botilbud, ønsker CEKURA at finde kommuner til et større testforløb på området.

En botilbudsplads på et socialpsykiatrisk botilbud koster gennemsnitlig 750.000 kroner. Hertil skal man lægge, at omkring halvdelen af borgerne på socialpsykiatriske tilbud selv opsøger tilbuddet, samt at omkring 19 % har en eller flere genindskrivninger på botilbuddet.(Kilde: Ankestyrelsens statistik 2010)

Dette projekt vil blive gennemført i juni.

Læs en detaljeret beskrivelse af resultater og testmetoden i selve rapporten her:

http://www.colab-denmark.dk/nyheder/colab-recovery-rehab/2017/hverdagstestere-tester-noedkald/

Kontaktperson hos CEKURA: Søren Viktor Nielsen sornie@cekura.dk / +45 23351271

Kontaktperson hos CoLab Recovery & Rehab, Region Syddanmark: Kirstine Skytt Mikkelsen
Kirstine.Skytt.Mikkelsen@rsyd.dk / +45 24798315