Gode råd til implementering af teknologiske løsninger, der kan øge patienters fysiske aktivitet

Under overskriften; ’Fysisk Aktiv i Neurorehab’ har VihTek og fire neurorehabiliteringsafsnit i Region Hovedstaden sammen gennemført et stort implementeringsprojekt af tre teknologiske træningsløsninger. Vi samler op på VihTeks bedste råd til implementering af træningsteknologier.

I forbindelse med implementeringen af tre teknologiske træningsløsninger har formålet været at skabe rammer, der kunne facilitere fysisk aktivitet blandt patienterne på neurologiske rehabiliteringsafsnit.

De tre teknologiske løsninger er:

- Muvi – en kredsløbsmaskine, der primært henvender sig til kørestolsbrugere

- Bemo – en træningsløsning til anvendelse ved sengeleje

- Det aktive bord – et bord, der faciliterer bevægelse, leg og læring.

Du kan læse mere om de enkelte træningsløsninger her.

Implementering af teknologiske træningsløsninger

Udviklingskonsulent hos VihTek, Jakob Rud Sørensen, fortæller:

- Det der generelt set er væsentligt for implementeringsprojekter, hvis du spørger mig, er, at implementeringsprocessen gøres målbar. På den måde sikre man at kunne måle på, om man lykkes eller ej med implementeringen og kan derved løbende justere tiltag og arbejdsgange i projektet. Dette har vi i dette projekt forsøgt at gøre via en procesevalueringsmetode. En velkendt fejl ved implementeringsprojekter er, at de ikke monitoreres tilstrækkeligt og ikke evalueres og justeres løbende og ikke gøres målbare, så vi ved, hvilket mål vi sigter henimod.

Implementeringsprocessen under dette projekt er delt op i flere underpunkter, som betegnes; Planlægning, Opstartsfase, Projektfase og Refleksion. Under de enkelte underpunkter udpensles en række tiltag til facilitering af implementeringen. Af dem har VihTek markeret de tiltag, de har haft størst værdi af, som præsenteres herunder.

Planlægning

Under punktet planlægning handler det om at udvælge løsninger, organisere samarbejde og forberede selve implementeringen. Her er det ifølge VihTek vigtigt, at man præciserer behovet for løsninger, hvilket formål implementering skal tjene og afdække de løsninger, der findes på området.

Herefter kan demonstrationer af forskellige løsninger og brugertests igangsættes, og organisering af samarbejde og yderligere forberedelse af implementeringen kan fastsættes.

Du kan læse mere om planlægningen her.

Opstartsfasen

Når alt ovenstående er på plads, og en teknologisk løsning er klar til implementering, er der ifølge VihTek en række tiltag, som med fordel kan benyttes i opstartsfasen af implementeringen.

Først og fremmest skal medarbejderne informeres om projektet, hvilket med fordel kan gøres gennem workshops, en introdag med oplæg, et nyhedsbrev eller et opslag i afdelingen. Herefter handler det om at uddanne og involvere personalet.

1. Workshop om konkret brug

En workshop med repræsentanter fra relevante faggrupper kan være en god begyndelse på et projekt. Det har den fordel, at man tager afsæt i den kliniske praksis, en teknologisk løsning skal fungere i og tilpasser projektets arbejdsgange efter det.

Stil spørgsmålene: Hvad er det for en teknologisk løsning og hvad skal den bidrage med? Hvordan kan arbejdsgangene udarbejdes, så de er hensigtsmæssige i forhold til eksisterende arbejdsgange? Hvordan skal løsningen anvendes i praksis? Hvilke arbejdsgange skal understøtte anvendelsen af løsningen?

2. Undervisning ved ekstern konsulent og/eller ved intern tovholder

Undervisning af medarbejderne kan varetages af en konsulent fra den virksomhed, der leverer den teknologiske løsning. Ifølge VihTeks erfaringer er det vigtigt at etablere en undervisningssituation omkring introduktionen af løsningen. Giv mulighed for, at alle medarbejdere kan prøve den teknologiske løsning, sidde i den, trykke på knapper, manøvrere rundt i menuen og så videre for at få et brugbart kendskab til den.

Lokale tovholdere kan også med fordel varetage en rolle i introduktionen, hvis hele medarbejderstaben skal undervises i en ny teknologisk løsning. Tovholderne kender arbejdsgange, kulturen og patienterne og kan relatere brugen til klinisk praksis i hospitalsafdelingen.

3. Introduktion sammen med en patient

Det er også en mulighed at introducere en ny teknologisk løsning sammen med en patient. På den måde kan patient og personale få en dialog om brug af den teknologiske løsning i praksis. Hvis sygeplejepersonalet skal støtte patienter i fysisk aktivitet, kan der være behov for, med egne øjne, at opleve patienterne anvende løsningen.

Ved samme lejlighed kan patient og personale tale om, hvordan patienten kan profitere af at anvende den teknologiske løsning, samt hvordan patient og sygeplejepersonale vil opleve denne udvikling og forventes at respondere på den.

Du kan læse mere om ovenstående råd samt andre mulige tiltag i opstartsfasen af implementeringen her.

Projektfase

Efter opstartsfasen er det tid til projektfasen. Her deler VihTek deres bedste erfaringer med og værktøjer til informations – og videndeling i projektet.

1. SP-opgaveliste

Det er muligt at oprette en opgaveliste på Sundhedsplatformen, som personalet på tværs af faggrupper kan tilgå. Her kan man notere hvilke patienter, der er inkluderet, hvordan de er inkluderet, hvordan de skal træne for eksempel belastning, træningstid og andre særlige forhold omkring den enkelte patient.

Det giver blandt andet den fordel, at hele personalet kan tilgå informationen og ændre i opgaven i takt med, at patienten forbedrer sit fysiske funktionsniveau.

2. Magnet på tavle

Mange afdelinger benytter sig af en magnet med anonym markeringsfarve eller med et logo, der relaterer sig til projektet, på deres patientoversigtstavle i sygeplejekontoret eller på gangen, når de skal skabe et overblik over inkluderede patienter.

Det er en lavteknologisk løsning, som alle i personalet har let adgang til og som hurtigt kan skabe overblik over inkluderede.

Du kan læse mere om ovenstående råd og andre mulige tiltag i projektfasen af implementeringen og samtidig få nogle bud på, hvordan man kan fastholde motivationen hos personalet og involvere pårørende i processen her.

Refleksion

Til slut giver VihTek gode råd i forhold til generel refleksion over implementeringsprocessen.

1. Midtvejsevaluering

Man kan sjældent have tænkt på alt og foretaget alle de rette valg forud for et projekt. I løbet af projektet vil involverede aktører altid blive klogere. Det er derfor væsentligt at have en plan for den løbende evaluering af projektets arbejdsgange og tiltag. Dertil er det også en rigtig god idé at holde en midtvejsevaluering i projektet for på denne måde at sætte tid af til at evaluere og reflektere over projektets forløb og behovet for ændringer.

Udfaldet af midtvejsevalueringen kan være, at der skal ske ændringer. Det kan være vanskeligt og have implikationer for dataindsamling med videre – men det er i reglen godt givet ud. Hvis ikke en implementering kører, mens der er fokus og ressourcer i projektet, er der en væsentlig risiko for, at implementeringen ikke kører, når disse ressourcer ikke længere er til stede.

Vær opmærksom på, at midtvejsevalueringen både peger fremad og bagud.

2. Evaluering

Kontinuerlig evaluering i projektforløbet er essentielt og kan basere sig på data og erfaringer fra projektet. Projektdeltagere med forskellige roller vil deltage i evalueringen, så man baserer refleksioner og beslutninger på flere perspektiver og dermed opnår en nuanceret viden.

Her kan man stille sig selv og hinanden spørgsmålene:

- Hvad har vi lært?

- Hvilke fremmende og hæmmende faktorer for projektets gennemførsel er vi stødt på i projektet?

- Hvad vil vi gøre igen/anderledes en anden gang?

For et implementeringsprojekt vil man desuden skulle stille sig selv spørgsmålene:

- Hvordan holder vi fast?

- Hvad skal vi gøre for, at initiativet kører videre i fremtiden?

Dertil kommer refleksion om forbedringer i fremtiden, som du kan læse mere om her.

VihTek er medlem af CareNet