20

.

July

2012

Glædelig jul til CareNet

Det har været endnu et spændende år for CareNet, der blandt andet har givet medlemmerne ny viden om anvendelse af sensorteknologi i Skotland, mulighed for at opleve en teaterforestilling med Paro og senest et interessant indblik i fremtidens energibesparende byggeri.

Året har også ført til fortsat vækst i medlemsskaren, så vi nu er 49 medlemmer i netværket - og fra årsskiftet træder yderligere to nye medlemmer ind i CareNet.

Netværkets medlemmer har i 2009 påbegyndt og involveret sig i en lang række lovende og spændende projekter på det velfærds- og sundhedsteknologiske område, som bliver spændende at følge fremover. Det kommende år vil givetvis resultere i endnu flere projekter i CareNets regi og medlemskreds - ikke mindst i forhold til plejeboligområdet, som vil være netværkets hovedtema i 2010. Mere om det i starten af det nye år.

Jeg vil personligt glæde mig til arbejdet i CareNet også i 2010, som skydes i gang med det første medlemsarrangement allerede den 28. januar.

På vegne af sekretariatet for CareNet ønskes I alle en glædelig jul og et godt nytår!

Jørgen

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.