24

.

August

2017

Genoptræningsrobotten ROBERT bakkes op med 3,1 millioner kroner til markedsmodning

Markedsmodningsfonden gennemførte i forbindelse med forårets ansøgningsrunde 216 telefoniske præscreeninger. Fonden modtog herefter 89 ansøgninger for et samlet ansøgt beløb på 207 millioner kroner. Den samlede medfinansiering beløber sig i år på 27,5 millioner kroner, hvoraf hele 3,1 millioner kroner tilfalder Robert ApS til stor stolthed for virksomheden, der således er blevet udvalgt som et af de mest lovende projekter.

Medfinansieringen fra markedsmodningsfonden er uhyre vigtig for en iværksættervirksomhed som Robert ApS. Det skyldes, at udviklingen af en sundhedsteknologi som ROBERT® er en omkostningsrig affære, hvorfor medfinansieringen gør en betydelig forskel for, hvor grundigt og hurtigt ROBERT® kan markedsmodnes - specielt med henblik på afprøvning og tests. Men ikke mindst er medfinansieringen også en anerkendelse af virksomhedens arbejde, hvilket ikke er en ubetydelig faktor for de udøvende medarbejdere og opfindere.

Markedsmodningsfonden er således katalysator for, at Robert ApS kan få en salgsbar løsning på markedet, der er både testet og tilpasset markedets behov.

Læs mere her

Kilde: Robert ApS

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.