CareNet-medlemmerne Ergolet og GDV Technology har indgået en distributionsaftale. Aftalen betyder, at GDV Technologys nyudviklede overseng, Sore Protective Bed, fremover også bliver solgt og markedsført af Ergolet, som er specialister inden for loftlifte og skinnesystemer til forflytning.
– GDV Technologys overseng og vores produkter til forflytning af patienter komplimenterer hinanden både funktionsmæssigt og i forhold til målgrupper. Vi henvender os til de samme plejere, borgere og patienter. Derfor giver aftalen enorm god synergi, siger Kent Hvidtfeldt, salgs- og marketingschef i Ergolet.
Med aftalen overvinder GDV Technology en af de store udfordringer, mange små virksomheder med nyudviklede produkter står med: At få gang i salget.
– I mine øjne er der store fordele for alle parter, når etablerede, større virksomheder går sammen med nystartede virksomheder i konsortier. Vi vil i Ergolet gerne give virksomheder med banebrydende teknologi som GDV Technology en håndsrækning med salget. Vi kan som distributør skabe volumen, mens de kan fortsætte produktudviklingen, siger Kent Hvidtfeldt.
– Vores system har mange fordele for borgeren. Der er ingen støj eller rystelser, og borgeren kan selv ved vendinger sove uforstyrret på sin egen madras. For os giver aftalen mulighed for hurtigt at skalere op, fordi vi allierer os med en partner, der allerede er tilstede på markedet, siger Jens Kristian Goth, administrerende direktør i GDV Technology.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.