Gammelt Guld: Sådan bidrager velfærdsteknologiske hjælpemidler i arbejdet med borgere med demens

At leve med demens berører ikke kun individet, men også pårørende og omverdenen omkring personen. Her kan velfærdsteknologiske løsninger være behjælpelige i alle led.

Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan kompensere for kognitive nedsættelser og bidrage til, at personer med demens kan bibeholde et aktivt liv og daglige gøremål.

Sådan lyder det simpelt og klart fra CareNet-medlem, Aabentoft, der til dagligt blandt andet arbejder med – og har en række erfaringer inden for – løsninger til borgere med demens.

- Formålet med velfærdsteknologi er at gøre borgere mere selvhjulpne i hverdagen, give velvære og ro, skabe struktur, øge sociale kompetencer og meget mere. Velfærdsteknologi dækker derfor bredt og kan være en hjælp i hverdagen for rigtig mange mennesker, uanset hvilken funktionsnedsættelse de har, fortæller Elin Dögg, ergoterapeut hos Aabentoft, og fortsætter:

- Derfor gælder det selvfølgelig også inden for demensområdet, hvor vi ser et behov for teknologier, som kan kompensere for de kognitive nedsættelser, give velvære og ro samt træne de kognitive funktioner – det vil sige, at vi både kan finde velfærdsteknologier, som kan kompensere, og som kan stimulere/træne.

Fem punkter hvor velfærdsteknologi kan bidrage på demensområdet

Der er flere områder, hvor velfærdsteknologiske hjælpemidler kan gøre en forskel for borgere med demens.

Hos Aabentoft fremhæver man fem punkter, hvor man ud fra egne erfaringer oplever, at velfærdsteknologier bidrager mest for borgere med demens.

Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan bidrage til:

- At personen med demens kan blive i hjemmet længere og bevare sociale kontakter
- At personen med demens i højere grad stadig kan udføre daglige gøremål
- At personen med demens kan beholde værdifulde aktiviteter i livet
- At lette personen med demens’ indlæring og forebygge aktivitetsnedsættelser
- At pårørende og plejepersonale kan støttes i deres pleje af personen med demens

- For at støtte de kognitive funktioner er det vigtigt med et hjælpemiddel, som er simpelt i udtryk, er nemt at gå til og som kan give et overblik over tidspunkter på dagen og eventuelt, hvad der skal ske i løbet af dagen. Særligt inden for demensområdet er det vigtigt at introducere hjælpemidlet i et tidligt stadie. Samtidig berør det at leve med demens ikke kun individet, men også pårørende og omverden omkring personen. For at et velfærdsteknologisk hjælpemiddel skal virke i praksis, er det derfor også vigtigt at have de pårørende med i processen, fortæller Elin Dögg og fortsætter:

- Ved at sætte tidligt ind, inddrage pårørende og finde et velfærdsteknologisk hjælpemiddel som passer til borgerens nuværende stadie, kan det bidrage til en meningsfuld hverdag, øget selvhjulpenhed, at blive i hjemmet længere, bevaring af sociale kontakter og bedre støtte til pårørende og plejepersonalet i plejen.

Simple teknologier skaber stor værdi

Hos Aabentoft har man blandt andet haft gode erfaringer med en række produkter, som både kan støtte de kognitive funktionsnedsættelser, øge og dæmpe arousal og støtte reminiscens samt træne de kognitive funktioner.

Et eksempel er teknologier, som viser og kan oplæse oplysninger om dato, tid og om det er morgen, dag, aften eller nat – altså en form for digital kalender for kognitivt udfordrede personer.

- Forskellen på brugen af denne teknologi som kalender-støtte, frem for en fysisk kalender, handler om, at teknologien skifter dag og tidspunkter selv, hvorimod en fysisk kalender kræver et større overblik for brugeren selv. Erfaringen er ofte, at den fysiske kalender kan være mere forvirrende, fortæller Elin Dögg og fortsætter:

- Samtidig kan borgerens pårørende selv lægge aktiviteter ind i systemet via egen PC eller telefon, og dermed gøre det lettere for både dem og den demente i hverdagen. For mange er en sådan løsning et vigtigt element i hverdagen, for at kunne være mere selvstændige i eget hjem.

Hos Aabentoft påpeger man ligeledes, at sanseteknologi og sanserum også er blandt de løsninger, der kan gøre en stor forskel for borgere med demens.

Erfaringen viser, at sansestimulerende miljøer kan være med til at øge og/eller dæmpe arousal hos blandt andre demente borgere, samt skabe værdi i form af fokus på reminiscens og kognitiv træning i et trygt miljø – ligesom også forskningen viser, at brugen af sanserum nedsætter udadreagerende adfærd og gør de demensramte borgere mere trygge.

Læs mere om Aabentoft her.

Aabentoft er medlem af CareNet

Denne artikel blev udgivet første gang den 11. november 2022. Artiklen bringes igen, da den vurderes som tidløs og fortsat har relevans og kan skabe værdi for læseren.