Fra tegnebrættet til HMI-basen - tankerne bag et danskudviklet hjælpemiddel

I denne udgave af CareNets Gæsteklumme giver Cobi Rehab et indblik i processerne bag det at udvikle et velfærdsteknologisk hjælpemiddel i Danmark.

Lyden af en skruemaskine møder os i døråbningen til lageret. Produktudviklingsingeniør hos Cobi Rehab, Amir Al-Zayadi, står bøjet over Kamilles stel. Kamille er en komfortkørestol, som Cobi Rehab har udviklet helt fra bunden. Amir er i gang med at montere et armlæn på den prototype, som står på hæve/sænke-arbejdsbordet – et armlæn med en fleksibilitet, som ikke er set før på det danske marked.

At udvikle en komfortkørestol fra tegnebræt til HMI-basen er en årelang proces. En proces, der udover en lind strøm af udgifter også er kendetegnet ved idéudveksling, faglige diskussioner, nysgerrighed, omstillingsparathed, samarbejde på tværs af faggrupper og ikke mindst benhård prioritering.

Men hvorfor overhovedet kaste sig ud i udviklingen af en ny komfortkørestol?

For Cobi Rehab var det et spørgsmål om frustration. Frustration over manglende funktioner og tilpasningsmuligheder på den allerede eksisterende komfortkørestol – en komfortkørestol, som er udviklet i et andet europæisk land og har været i vores sortiment i årevis. Flere henvendelser til producenten med forslag til produktudvikling havde ikke givet pote, og derfor valgte vi at gå egne veje.

One size does not fit all

Terapeuter har store bankende hjerter og går langt for at hjælpe. Det er der intet galt med. Men når det handler om udvikling af et avanceret hjælpemiddel, som for eksempel en komfortkørestol, så kommer man, terapeut eller ej, ikke udenom en lang række benhårde prioriteringer.

Cobi Rehabs terapeuter har mange års erfaring inden for hjælpemidler. Det betyder, at de har mødt hundredvis af borgere med lige så mange behov. At udvikle et produkt, der dækker alles behov, er ikke muligt. Derfor har vi igen og igen måtte prioritere for at ramme bredest uden at gå på kompromis med funktionalitet eller pris.

For mange funktioner og tilpasningsmuligheder spærrer bogstaveligt talt pladsen for hinanden på kørestolens stel og ramme.

Og er prisen på et hjælpemiddel for høj, kan det være svære at få det bevilget. Det fører ofte til lappeløsninger som for eksempel kørestole, der bygges op af dele fra forskellige producenter. Denne type byg-selv-kørestole ender ofte uden ergonomisk kvalitet og kommer derfor sjældent borgerne til gode.

Når brugerinddragelse ikke er en reel mulighed

I en tidligere klumme i et CareNet nyhedsbrev fremgik det, at mange spændende teknologiske løsninger samler støv i hjørnet, fordi udviklingen af dem ikke er brugercentreret.

Brugere af komfortkørestole som Kamille kan blandt andet have demens, og det vil være uetisk at inddrage dem i test af prototyper uden deres viden.

Vi har i stedet for trukket på empirisk viden fra kolleger, kunder og samarbejdspartnere med kendskab til komfortkørestole og købt os adgang til testmiljøet i Praksis- og Innovationshuset – en del af Københavns Professionshøjskole. Her har de studerende, fremtidens sundhedsprofessionelle, testet komfortkørestolen i forskellige virkelighedsnære brugerscenarier.

De studerende testede blandt andet ind- og udstigning, forflytning fra kørestol til seng, hverdagsaktiviteter i køkkenet og hygiejnesituationer på badeværelset. De grundige test bidrog med vigtig viden om blandt andet benstøtternes fleksibilitet og kørestolens venderadius.

Nåleøjet

Tilbage til det fleksible armlæn, som vi nævnte i starten. Armlænet, som kan vinkles både op, ned, ind og ud slap gennem nåleøjet og fik en plads på komfortkørestolen, mens andre funktioner måtte vige.

I stedet valgte vi at udvikle en række tilbehør som polstrede kropsstøtter, flexarmlæn med og uden tyngde, armlænspuder, tyngdetæpper (til lår og skuldre). Tilbehør som dækker nogle af de brugerbehov, som vi undervejs i processen prioriterede som næst vigtigst.

Sideløbende med prioriteringen af funktioner og tilpasningsmuligheder, har vi også haft fokus på den sundhedsprofessionelle medarbejder, der skal betjene Kamille komfortkørestol og andre større hjælpemidler i dagligdagen.

Uhåndterbare eller besværlige hjælpemidler er der nok af på markedet. Vi møder dem jævnligt derude og noterer os, at de ofte forringer livskvaliteten hos borger på grund af forkert brug eller eksempelvis bidrager til overbelastningsskader hos de travle sundhedsprofessionelle.

Fordi vi selv har stået for udviklingen, har vi kunne prioritere elektrisk tilt som standard i alle udgaver af Kamille-komfortkørestolen. Det er en prioritering med stor værdi for plejepersonalet, som derved undgår mange tunge løft hver dag på arbejdspladsen.

Hænderne i vejret

Kamille har fyldt rigtig meget på kontoret de sidste to år. Hendes tilstedeværelse har affødt både frustrationer, diskussioner – og en kæmpe intern faglig stolthed.

Vi har i fællesskab udviklet et hjælpemiddel, der tager hånd om en lang række behov, som andre hjælpemidler på markedet ikke understøtter. Det er vi meget stolte af.

Og så er vi også stolte af at have skabt en arbejdsplads, hvor der er bygget bro mellem det, vi i Cobi Rehab kalder det mekaniske sprog og det ergonomiske sprog.

Nu er Kamille komfortkørestol oprettet på HMI-basen, og selvom vi stadig udvikler på en del af tilbehøret, så har vi sluppet tegnebrættet - for en stund. Det er alligevel også svært at tegne, når man har hænderne i vejret…

Tak til denne uges gæsteskribenter, Christina Palikaras, kommunikations- og marketingkonsulent hos Cobi Rehab, og Amir Al-Zayadi, produktudviklingsingeniør hos Cobi Rehab, for jeres aktive bidrag til CareNets Gæsteklumme.