28

.

September

2023

Fra 200 til 0 gule sedler: App hjælper til struktur i bostøtten i Ikast-Brande Kommune

PlaNet-appen fra Mobilize Me gør en reel forskel for borgere i bostøtten i Ikast-Brande Kommune, hvor appen skaber forbedret struktur og øger borgernes selvstændighed.

’200 gule sedler på køkkenbordet’.

Sådan indleder 45-årige Jes Engbjerg sin historie overfor Herning Folkeblad. Her fortæller han om, hvordan hverdagen har ændret sig, siden han blev introduceret til strukturappen PlaNet fra CareNet-medlem Mobilize Me af bostøtten i Ikast-Brande Kommune.

Jes Engbjerg erhvervede sig en hjerneskade i hans unge år, og derfor har han i dag brug for bostøtte. Han har brug for struktur i sin hverdag. Tidligere blev det forsøgt skabt ved hjælp af gule post-it notes, som der altså lå flere hundrede af på hans køkkenbord, men i dag benytter Jes Engbjerg sig af PlaNet-appen fra Mobilize Me, og det har gjort en stor forskel for ham.

- Da jeg første gang havde besøg af en bostøtte, lå der 200 gule sedler på mit køkkenbord med ting, jeg skulle huske. Nu har jeg ingen papirer, der ligger og flyder, for alt står i PlaNet. Så det har virkelig givet en helt anden ro i mit hoved, fortæller Jes Engbjerg.

For Jes Engbjerg bliver hverdagen eksempelvis lettere med PlaNet-appen, når det kommer til rengøringen. Han har nemlig brug for pauser i løbet af rengøringen, og derfor kan det være en langstrakt proces at få gjort rent i det daglige.

Men med appen kan han undervejs vinge de enkelte trin af, så processen i højere grad overskueliggøres, hvilket er med til at give en større grad af ro for Jes Engbjerg.

Stor værdi for mange borgere

Mobilize Me-appen PlaNet indeholder konkrete funktioner, der ifølge direktør i Mobilize Me ApS, Dorthe Stricker, kan lette hverdagen for borgere med kognitive udfordringer.

- Vi har flere forskellige apps hos Mobilize Me. PlaNet-appen er den app, der i højest grad henvender sig til mere selvkørende mennesker, der eksempelvis bor selvstændigt, har job eller er i gang med en uddannelse, men som stadig har brug for støtte i hverdagen, fortæller Dorthe Stricker og fortsætter:

- Appen giver borgere som eksempelvis Jes Engbjerg mulighed for at bruge støtten fra sit personlige netværk til at skabe en struktur, der gør hverdagen lettere. PlaNet-appen har også funktionaliteter som et krypteret kommunikationsmodul, der gør, at borgere, der har styr på daglige rutiner, men har udfordringer med uventede ændringer, let og effektivt kan få kontakt til en støtteperson, der kan hjælpe borgeren videre.

Før bostøtten i Ikast-Brande Kommune begyndte at benytte sig af PlaNet-appen, blev blandt andet whiteboards brugt til at skabe struktur. Det gjorde det meget tydeligt for den enkelte borger, hvis vedkommende eksempelvis havde gæster, at der var et stort behov for hjælp. Med PlaNet-appen er behovet for hjælp gjort mindre synligt for omverdenen, og det hele er generelt set blevet mere diskret.

- På den måde (med PlaNet, red.) kan vi hjælpe med at skabe struktur i hverdagen, for det er ofte noget af det, man kæmper med, hvis man eksempelvis har fået en hjerneskade, fortæller Heidi Nielsen, centerleder hos Dagcenter Regnbuen i Ikast, til Herning Folkeblad.

Foruden selve strukturen, som altså hos Jes Engbjerg er gået fra post-it notes og whiteboards til nu at blive skabt ved hjælp af PlaNet-appen, så har appen også en række andre positive features, der gør en forskel i det daglige.

Ifølge Heidi Nielsen bruger personalet blandt andet også appen til at kommunikere direkte med borgerne –noget de tidligere skulle være varsomme med grundet persondataloven. Men da PlaNet er et krypteret chatmodul, er det nu muligt at skrive mere direkte til borgere som eksempelvis Jes Engbjerg, hvilket gør hverdagen lettere for begge parter.

Samtidig gør kommunikationen via PlaNet det lettere at klare udfordringer på afstand. Personalet oplever, at de fornyede ressourcer gør, at nogle borgere har brug for færre besøg, da de bliver mere selvstændige og kan klare flere ting selv via appen og eksempelvis et opkald.

Læs meget mere om PlaNet-appen og få en uforpligtende præsentation her

Mobilize Me er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.