Kommunerne har allerede effektiviseret meget, men man kan komme længere. Det mener det brede flertal af kommunalpolitikere, når man spørger dem om potentialet for at effektivisere i egen kommune. Ni ud af ti kommunalpolitikere svarer i en rundspørge foretaget af Dansk Erhverv i oktober 2015, at der er mulighed for at effektivisere yderligere.
I alt har cirka hver femte kommunalpolitiker i Danmark svaret på undersøgelsen. 60% angiver, at der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er et potentiale for yderligere effektivisering. Yderligere 32% har svaret, at potentialet er tilstede, men kun i mindre grad.
- Vi ser svarene som en klar opfordring til at handle og få lagt en samlet og ambitiøs plan for at modernisere den offentlige sektor. En af de mest oplagte veje er at styrke samarbejdet med private, fordi vi ved, at det generelt fører til bedre og billigere løsninger, fortæller administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
Han foreslår, at kommunerne inviterer de private inden for og giver dem til opgave at modernisere og udvikle den offentlige sektor. Der er masser af virksomheder, som gerne vil stå for opgaverne.
- I dag tager kommunerne praktisk talt alt for store byrder på sig. De vil både være beslutningstagere og stå for leverancen i yderste led. Hvis vi for alvor skal effektivisere, kræver det et opgør med forestillingen om, at kommunerne skal løse alting selv, siger Jens Klarskov.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.