Forsker vil have nyt teknologi-fokus på demens-området: Vi skal fordommene om demens til livs

Det primære teknologi-fokus på demens-området har længe været på sikkerheds, monitorerings- og sanseteknologier, men nu er det tid til at se nærmere på den psykosociale trivsel, kognition og rehabilitering.

Det skønnes, at der i dag er omkring 90.000 mennesker med demens i Danmark – et tal der forventes at blive fordoblet i løbet af få årtier.

Og med en sygdom som demens, der svækker et menneskes kognitive funktioner og med tiden kompromitterer evnen til selvstændigt at opretholde et hverdagsliv, så er der brug for konkrete teknologiske løsninger. Løsninger som rækker ud over eksisterende teknologier som eksempelvis sporingsteknologi med mere. Det mener Docent, ph.d, MSc ved Forskningscenter for Sundhed og Velfærdsteknologi på VIA University College, Rikke Gregersen.

Med den viden vi har i dag, bør der nemlig ifølge Rikke Gregersen også arbejdes aktivt på løsninger, der understøtter borgerens kognition, rehabilitering og psykosociale trivsel ved demens.

- Jeg mener, at det er tid til, at vi skal fordommene om demens til livs – herunder vores fastindgroede forestillinger om, at mennesker med demens ikke har kognitive rehabiliteringspotentialer. Vi ved, at målgruppen med den rette støtte kan fastholdes eller styrkes i deres kognition og har læringspotentialer, samt at man langt hen ad vejen kan leve et godt liv med demens, fortæller hun til CareNet.

Vi kan intervenere – ikke helbrede

Ifølge Rikke Gregersen ligger det ikke lige for, at vi kommer til at kunne helbrede mennesker med demens for deres demenssygdom i nær fremtid, dertil mangler endnu det medicinske gennembrud.

Derimod er der viden og muligheder i forhold til at forebygge demens, eller forhale sygdomsforløbet/nedsætte symptombilledet og bidrage til bedre livskvalitet og funktionsniveau, når man har fået demens. Sandsynligvis vil det samtidig kunne øge livskvalitet og nedsætte belastningsgrad for de nære pårørende.

- Når der ikke er indsatser, der helbreder demenssygdomme, er det glædeligt, at der trods alt er interventioner, der for en tid kan påvirke de kognitive evner og livskvalitet positivt hos mennesker med tidlig-moderat demens – og nu i tilfælde med interventionen, Kognitiv Stimulationsterapi (CST), som jeg selv er meget optaget af, på et niveau, der svarer til effekten af antidemens-medicin. Denne specifikke gruppe intervention giver positive effekter på deltagernes generelle kognition, sprog, koncentration og mental trivsel.

Rikke Gregersen forklarer, at borgere ved CST får stimuleret kognitionen gennem sjove tematiserede samtaler i små grupper ledt af en fagprofessionel 2 gange om ugen over 7 uger, ofte på et dagscenter. Der tages udgangspunkt i 18 nøgleprincipper, der sikrer, at samtalerne skaber associationer og refleksioner, uden at den enkelte deltager oplever nederlag.

- I modsætning til kognitiv træning, hvor man bevidst ’hjernetræner’ forskellige kognitive domæner gennem forskellige udfordrende opgaver - eksempelvis korttidshukommelse eller opmærksomhed - så 'trænes' kognitionen mere ubevidst gennem den måde, man snakker om tingene og udfordres på i motiverende CST samtaler, fortæller Rikke Gregersen.

- Forskning peger på, at CST kan give større kognitivt udbytte for målgruppen end kognitiv træning. Uanset er der et udækket behov for at forske mere i kognitionsfremmende indsatser for målgruppen og ikke mindst øge tilgængeligheden for kognitive indsatser i kommunerne. Og her kan så teknologi - nok især digitale teknologier - komme til at spille en rolle for at assistere kognitiv interventionsprogrammer, både til de professionelle, der er under oplæring i metoderne, til lettere gennemførelse af træning/samtaler, og for at øge tilgængelighed – eksempelvis også udbredelse til i eget hjem.

Ifølge Rikke Gregersen så er der allerede enkeltstående eksempler på kommuner, eksempelvis Aarhus Kommune, der tilbyder mennesker med tidlige stadier af demens at deltage i robotassisteret kognitiv træning. Et tilbud som deltagerne er glade for, og hvor de også – ligesom i CST – profiterer af det sociale samvær med ligesindede. Så ønsket er også, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden.

Overordnet set er det vigtigt, at vi får dokumenteret effekterne af kognitive interventioner og af teknologi-assisterede kognitive metoder, ikke kun på deltagernes kognition, men også på deltagernes generelle trivsel, i hverdagen og sociale formåen.

- Virkeligheden er, at der i langt mindre grad bliver udviklet på teknologier, der aktivt søger at bidrage til, at mennesker med demens kan opretholde deres kognitive evner, til trods for netop evidensen for, at kognitionen hos denne gruppe kan stimuleres positivt gennem psykosociale metoder som musikterapi og CST, fortæller hun og fortsætter:

- Spørgsmålet opstår derfor også, hvorvidt eksempelvis CST også kan foregå i eget hjem med hjælp fra en pårørende, og i denne forbindelse om teknologi kan understøtte dette for at gøre det lettere at gennemføre

Barrierer for CST i hjemmet og fremtidsudsigter

Men hvorfor er det egentlig relevant, og hvordan lader det sig gøre?

- Det er relevant at øge tilgængeligheden for kognitive indsatser til mennesker med demens, da det eksempelvis ikke er alle, der ønsker eller har mulighed for at deltage i gruppeaktiviteter på et dagcenter. Ved at kunne gøre det i hjemmet får flere simpelthen mulighed for at være en del af CST-samtalerne. Der er dog brug for et digitalt program, som kan hjælpe pårørende med at strukturere CST samtalerne med den demente borger og med tematiseret indholdet – trin for trin, fortæller Rikke Gregersen.

Det er dog ikke helt lige til. Der er nemlig ifølge Rikke Gregersen ingen tvivl om, at digital hjemmesupport også rummer nogle barrierer, der skal tages højde for. Først og fremmest stiller det krav til de pårørende, der nu skal være en større del af processen, og samtidig vil processen ikke have samme sociale aspekt indlejret, da det nu foregår på egen hånd i eget hjem frem for i en gruppe på et dagcenter.

- Hvordan sikrer vi, at samtalerne bliver sjove, dynamiske og kognitivt stimulerende, når vi mangler den sociale gruppedimension fra dagcentrene? Kan det digitale indhold i hjemme-CST gøres endnu mere målrettet den enkelte deltager og dennes kognitive kompetencer? Her er forskning væsentlig - også for at finde ud af, hvem der profiterer bedst af indsatsen. Det er noget, som mine samarbejdspartnere og jeg fortsat vil studere og udbygge viden om, fortæller Rikke Gregersen og fortsætter:

- Mit håb er, at flere kommuner, virksomheder, forskere med videre vil gå dybere ind i området og bidrage til at udfylde det vidensgab, som, jeg mener, eksisterer. Der skal helt konkret mere specifik viden på bordet i forhold til, hvordan man som fagprofessionel kan støtte mennesker med demens til at vedligeholde deres kognitive funktioner, slutter Rikke Gregersen.