Flere og flere patienter når ikke at overnatte i hospitalssengen

Patienterne på de danske sygehuse behøver ikke at lægge sig for godt til rette i sengen, for mange af dem når slet ikke at få deres nattesøvn på hospitalet. Siden 2008 er antallet af patienter, som bliver indlagt og udskrevet samme dag, steget med 36 procent. I 2008 gjaldt det 252.720 patienter, mens det i 2016 var steget til hele 343.766 patienter. Den markante stigning giver også udslag i fordelingen af indlæggelser, hvor indlæggelserne med ind- og udskrivning samme dag i 2008 udgjorde 23 procent af alle indlæggelser, mens andelen i 2016 var steget til 30 procent. Det viser en ny Momentum-undersøgelse på baggrund af tal fra Landspatientregisteret.

Ifølge Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hænger stigningen i høj grad sammen med måden, vi har ændret sundhedssystemet de seneste år.

- Med etableringen af fælles akutmodtagelse som fundamentet for de såkaldte supersygehuse kan indlæggelser ses som en systematisk grundig udredning. De fleste steder er den maksimale tid, patienten er i sådan en akutmodtagelse, 48 timer, men mange bliver udskrevet samme dag eller flyttet op på sengeafdelingen, siger Jakob Kjellberg.

Han forklarer, at det typisk er mellem 70 og 80 procent, der bliver udskrevet direkte fra akutmodtagelsen, og resten kommer op på sengeafdelingen.

De stadig kortere indlæggelser kan ifølge Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, lade sig gøre, fordi der er kommet bedre metoder og smertedækning.

- Mange mindre operationer, der før krævede flere dages indlæggelse, kan i dag klares ambulant på én dag. Derudover klarer man også mange gange undersøgelser af de ældre medicinske patienter på daghospitalsfunktionerne, ligesom svar på prøver generelt kommer hurtigere, siger Ulla Astman og tilføjer:

- Presset på sundhedsvæsenet og den ændrede fordeling af opgaver, hvor plejeopgaven med kommunalreformen blev en kommunal opgave, gør desuden, at folk udskrives, når de lægefagligt er færdigbehandlet.

Større pres på kommunerne

Sundhedsprofessor Jakob Kjellberg peger på, at de kortere indlæggelser lægger pres på andre dele af sundhedssystemet.

- Med et sådant system er der virkelig brug for, at kommunerne er klar til at tage imod patienterne. For selv om de nye akutmodtagelser er meget effektive udredningsmaskiner, så bliver patienterne ikke færdigbehandlet på de få timer, de er indlagt. Og det stiller nogle ret store krav til sammenspillet mellem hospitalerne, almen praksis og kommunerne, siger Jakob Kjellberg.

I Københavns Kommune kan man tydeligt mærke, at kommunen de seneste år har fået flere og flere sundhedsfaglige opgaver. Det fortæller Merete Røn Christensen, centerchef for Omsorg og Rehabilitering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

- Derfor har vi blandt andet over årene oprettet cirka 300 midlertidige døgnpladser med forskellige specialer til at tage imod patienter og med en fremskudt visitation, som er i dialog med hospitalerne og borgeren og de pårørende for at sikre en god oplevelse for borgeren i overgangen fra hospital til kommune, siger Merete Røn Christensen

Desværre oplever hun, at borgerne ikke altid er klar til blive udskrevet, selv om man forsøger at imødegå det via samarbejdsaftaler med regionen og projekter som TUE, der er en tværgående udrednings- og udskrivningsenhed.

- Spørgsmålet er jo engang imellem, hvornår patienten er færdigbehandlet. Eksempelvis kan en ældre dame, der har brækket benet, være tilbage på plejecentret, otte timer efter hun er blevet opereret. Det stiller krav til det kommunale personale om observation af hende som en patient og ikke bare pleje, siger Merete Røn Christensen.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov bakker op om, at det grundlæggende er fornuftigt med kortere indlæggelser, så folk i videst muligt omfang hurtigt kan komme hjem i vante rammer. Men han understreger samtidig, at det sætter pres på kommunernes ressourcer på sundhedsområdet.

- Kommunerne har oprustet markant på de sundhedsfaglige kompetencer gennem de seneste år. For hvis systemet skal fungere, skal kommunen stå klar med eksempelvis genoptræning, hjælpemidler, pleje og en ekstra sygeplejefaglig indsats til borgeren, der ofte er meget plejekrævende og i nogle tilfælde også har brug for efterbehandling, når de kommer ud fra hospitalet, siger Thomas Adelskov og tilføjer:

- Det kræver desuden, at kommunikationen med sygehuset sker rettidigt, og at kommunerne får de informationer, de behøver for at kunne sætte ind med den rette hjælp i tide. Samt at vi i kommunerne råder over de kompetencer og de medarbejdere, der skal til for at tilbyde den rette hjælp, hvilket kan være svært at skaffe.

Det gælder eksempelvis i Københavns Kommune, hvor man har store udfordringer med at rekruttere sygeplejersker. Der vil være behov for at ansætte sygeplejersker med nye kompetencer, der lever op til de nye kvalitetskrav i akutfunktionerne. På samme måde mangler kommunen let adgang til lægelig kompetence til borgere på midlertidige døgnpladser.

Læs mere her

Kilde: Momentum, KL