Flere dør i hjemlige omgivelser

Færre og færre danskere ender deres liv på et hospital, mens andelen, der dør på plejehjem, er steget de seneste år. En ny Momentum-analyse viser, at andelen af danskere, der dør på et hospital er faldet med 20 procent siden 1982. Dengang døde 54 procent af danskerne under en indlæggelse, mens det i 2016 kun skete for 43 procent. Indlæggelsestallene omfatter også personer, der dør på hospice, mens der ikke findes data for, hvor stor en andel, der er døde henholdsvis i eget hjem og på plejehjem så langt tilbage. Men i 2016 døde 22 procent på plejehjem og 35 procent i eget hjem.

Faldet i andelen af dødsfald på hospitalerne var størst i 80’erne og 90’erne, mens der de seneste 15 år kun er sket fald fra 46 til 43 procent. Det beskedne fald er nok primært udtryk for den store omlægning, som hospitalsvæsenet har været i og i mindre grad et resultat af en indsats for at få flere til at dø hjemme. Det forklarer professor, dr. med. på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Frede Olesen.

- Det fald, man ser i den første lange del af perioden, handler om den omlægning, der har været af sygehusvæsenet, hvor man har reduceret antallet af sengepladser og gået i retning af en større specialisering og udskrivelse af plejepatienter til blandt andet plejehjem, siger Frede Olesen.

I 2013 viste en undersøgelse fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation, at 55 procent af danskerne ønsker sig at dø i eget hjem. Og blandt danske kræftpatienter ønsker 70-80 pct. at tilbringe den sidste tid i eget hjem. I Holland er det lykkedes at give flere mulighed for det, så det nu er tæt på halvdelen af alle dødsfald, der sker inden for hjemmets fire vægge.

Derfor synes Frede Olesen også, at det mest interessante ved undersøgelsen er, at der næsten ikke er sket nogen udvikling i Danmark de seneste 10-15 år.

- Det er interessant, at man i Holland gennem en satsning på en styrkelse af almen praksis og hjemmesygeplejen er nået til, at næsten halvdelen af alle dør hjemme. Vi ved, at en værdig død i hjemmet er det, langt størstedelen af danskerne ønsker sig, og derfor burde vi også kunne nå en højere andel, siger Frede Olesen

Samme holdning har Ove Gaardboe, der er tidligere ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens og nuværende chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han tror, at en del af forklaringen på, at det de seneste år kun er gået langsomt frem med at sænke andelen, der dør på hospitalerne, skal findes i, at de ansatte i sundhedsvæsenet stadig er lidt berøringsangste over for den samtale, der handler om, hvordan den sidste tid skal være.

- Lægerne på sygehusene er rigtig dygtige til at behandle, men de og sygeplejerskerne glemmer at tage samtalen om, hvordan den enkelte borger ønsker at den sidste tid skal foregå. Det kan være svært på en travl afdeling, men man hører også, at det skyldes, at man ikke vil tage livsgnisten eller håbet fra patienten,« siger Ove Gaardboe og fortsætter:

- Det mener jeg ikke, det handler om. Når vi åbner for denne afklaring hos patienten og de pårørende, giver vi dem også mulighed for at håbe på andet end fortsat helbredelse – som vi jo langt fra altid kan tilbyde. Det handler om, at alle er klar over, hvad ønskerne hos den døende er.

Læs mere her

Kilde: Momentum