Fem konkrete anbefalinger: Sådan bliver velfærdsteknologien en del af plejen af vores ældre

‍Sundheds- og velfærdsteknologi vil i fremtiden spille en større rolle i plejen af vores ældre medborgere, men hvordan sikrer vi, at vi får de ældre borgere med på rejsen, så ingen tabes undervejs?

Sundheds- og velfærdsteknologi kommer uden tvivl til at spille en mere central rolle i fremtidens ældrepleje.

Sådan lød budskabet fra jurist og seniorkonsulent hos Ældre Sagen, Dorthe Bjerremand Erichsen, da hun torsdag den 03. oktober 2024 holdt sin keynote speak foran menneskemængden, der var mødt op til konferencen for velfærdsteknologi anno 2024.

Derfor er det også afgørende vigtigt, at vi ser nærmere på, hvordan vi får flest muligt med – også dem, der er skeptiske og ikke er vante til teknologier.  

En overraskende undersøgelse

I foråret 2024 udgav Ældre Sagen en undersøgelse af befolkningens holdning til velfærdsteknologi.

Her fremgik en lang række resultater. Blandt andet viste undersøgelsen, at 87 procent af befolkningen er helt eller delvist bekymret for, at velfærdsteknologi på ældreområdet betyder, at ældre kan blive mere ensomme – ligesom 76 % af befolkningen er bekymret for, at velfærdsteknologi indføres af hensyn til kommunens økonomi frem for ældres behov.

Disse bekymringer skal naturligvis tages til efterretning, når man overvejer at implementere en velfærdsteknologisk løsning i ældreplejen, påpeger Dorthe Bjerremand Erichsen. Hun erkender dog samtidig, at udskældt teknologi – som eksempelvis robotstøvsugeren – kan have sløret billedet.

- Robotstøvsugeren har måske sløret billedet og været med til at skabe en skepsis i befolkningen. Er en robotstøvsuger i virkeligheden en velfærdsteknologi? – Nej, det er den ikke. Men lige meget hvad, så bliver vi nødt til at forholde os til de bekymringer, der findes derude – slørede eller ikke slørede af robotstøvsugeren.

Fem konkrete anbefalinger

Sundheds- og velfærdsteknologiens centrale rolle i fremtidens ældrepleje kalder ifølge Dorthe Bjerremand Erichsen på øget fokus.

Derfor har hun nu opstillet fem konkrete anbefalinger til, hvordan vi får sikret ældres behov i forbindelse med den sundheds- og velfærdsteknologiske rejse.

1. Tag udgangspunkt i ældres behov

Man skal lave en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres behov – hver gang. Velfærdsteknologi skal give velfærd og bedre livskvalitet for den enkelte. Det skal gøre en positiv forskel i hverdagen, gøre ældres liv bedre og skabe fremskridt. Og så er det vigtigt, at der er tilfredsstillende alternativer for den gruppe af ældre, der ikke kan benytte sig af velfærdsteknologi – vi kan og må ikke skære alle over en kam.

2. Undgå brugerbetaling af bagvejen

Det skal som udgangspunkt ikke koste borgeren noget i kroner og øre. Intet skal indføres for kommunens pengepungs skyld – i hvert fald ikke, hvis det er noget, der går ud over den ældre borgers velfærd. Velfærdsteknologi skal sidestilles med alle andre hjælpemidler. Der skal være en nem, hurtig og gratis adgang til både velfærdsteknologi og andre hjælpemidler.

3. Giv grundig instruktion og hjælp

Det handler om tryghed. Hvis en borger er tryg ved teknologien – og tryg ved at de får hjælp, hvis teknologien fejler – så er vores indtryk, at de fleste ældre faktisk er åbne for teknologiske løsninger.

4. Kvalitet og kontrol med data

Velfærdsteknologi skal være gennemafprøvet og af god kvalitet, og så skal det målrettes den enkelte ældres behov for hjælp. Det er vigtigt at huske, at velfærdsteknologi i sig selv ikke er en garanti for, at ældre får en god pleje. Det er personalets faglighed, der sikrer god ældrepleje. Når teknologi genererer data om den enkelte bruger, skal der være kontrol med data og et klart ansvar hos myndigheden til at sikre overholdelse af gældende lovgivning.  

5. Fokus på ensomhed

Når vi øger brugen af sundheds- og velfærdsteknologi – og derfor potentielt rykker sundhedsmedarbejderne længere væk fra borgerne, så er det vigtigt, at vi har øje for ensomheden. Vi skal sikre, at der er konkrete tilbud – som borgerne kender til – der kan modvirke dette.

En ny undersøgelse på vej

Dorthe Bjerremand Erichsen og Ældre Sagen arbejder lige nu på, at få sat en ny brugerundersøgelse i søen.  

I starten af det nye år er det således planen, at man vil undersøge brugen af skærmteknologi i kommunerne nærmere. Et område, som har stor interesse i Ældre Sagen, da det er en teknologisk løsning, der har vist sig at være rigtig værdifuld for mange ældre borgere.

- Vi er meget interesserede i at undersøge brugen af skærmteknologi i ældreplejen. Som sagt er det ikke vores indtryk, at ældre er teknologiforskrækkede. De er egentlig ret åbne. Og en teknologisk løsning som for eksempel skærmteknologi er noget, der dur og som mange ældre faktisk kan bruge. Så det venter vi i spænding på at se resultaterne af, fortæller Dorthe Bjerremand Erichsen.

Der vil i denne omgang være tale om en kvalitativ undersøgelse, hvor ældre, fagpersoner, koordinatorer og pårørende interviewes om deres oplevelser, når det kommer til brugen af skærmteknologi i kommunerne.

Resultaterne ventes at lande i første kvartal af 2025.

Ældre Sagen er medlem af CareNet