7

.

March

2022

Få overblik over teknologilandskabet i kommunerne med KL’s Teknologiradar for 2022

For tredje år i træk har KL lanceret Kommunernes Teknologiradar. 25 teknologier er repræsenteret i radaren, som blandt andet skal give inspiration til fremtidens implementering af velfærdsteknologi i kommunerne.

Ud fra fire forskellige modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT, giver Teknologiradaren et helikopterperspektiv på de mange teknologier, der benyttes i de danske kommuner i dag.

Målet med Teknologiradaren er, at den skal bruges som værktøj til at drøfte og prioritere, hvordan man i kommunerne bruger og kan bruge de forskellige teknologier, ud fra, hvilke teknologier, der er modne og klar til brug i kommunerne - og hvilke man bør afvente med.

Teknologiradaren er baseret på kommunernes vurdering af teknologiernes udbredelse og DTU’s vurderinger af teknologiernes tekniske modenhed.

Styrket teknologimodenhed

Sammenlignet med sidste års Teknologiradar er der i 2022 flere teknologier, som i højere grad er modnet. Her nævnes blandt andet teknologier som chatbots, autonome køretøjer og Virtual Reality. Samtidig er teknologier som fysiske robotter, process mining og deep learning blevet mere udbredte i kommunerne.

I kommunerne vurderes det - som i Teknologiradaren fra 2021 - at teknologierne videoløsninger, apps og automatisering via softwarerobotter (RPA) stadig skaber størst værdi i kommunerne. Men som noget nyt er også Machine Learning og Internet of Things (IoT) i top-5 over teknologier, der forventes at skabe den største værdi i kommunerne i fremtiden.

På sitet for Teknologiradaren kan du både dykke ned i den samlet radar og en særskilt radar for kommunernes fagområder. Tjek det ud her.

Kilde: Kommunernes Landsforening

KL er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.