CareNet byder velkommen til ExorLive, som udvikler og leverer digitale løsninger til træning og rehabilitering.
ExorLive er nyt medlem af CareNet. Et medlemskab, de håber, kan være med til at skabe et tættere samarbejde med de kommunale beslutningstagere både inden for driften, men også it- og velfærdsteknologi ansvarlige i kommunerne.
CareNet har taget en snak med administrerende direktør hos ExorLive, Jørgen Bondy, og Key Account Manager hos ExorLive, Anders Hoffmann.
- Vi tror på at inspirere folk til bevægelse. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe intuitiv software til at styrke menneskers bevægelse. Gennem bevægelse får mennesker mere energi og højere livskvalitet, samtidig med, at det modvirker sygdom og sikrer god genoptræning, siger Jørgen Bondy.
Videndeling om bevægelse er en nøglefaktor hos ExorLive. Derfor har virksomheden udviklet mere end 8000 kvalitetssikrede øvelser med video, fotos, tegninger og tekst samt flere tusinde træningsprogrammer og planer.
- Vi søger altid at udvikle løsninger, der er nemme at tilgå og bruge, understreger Jørgen Bondy.
I dag har virksomheden over 120.000 fagfolk inden for træning og rehabilitering, hovedsageligt fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker, SOSU-personale og personlige trænere.
Løsninger benyttes i dag af fagfolk, der arbejder på klinikker, hospitaler, kommuner og i fitnesscentre i hele norden. Derudover kan fagpersoner også leverer træningsprogrammer til private brugere gennem appen ExorLive Go.
Automatisering og maskinlæring
I lyset af et stigende antal ældre og knappe ressourcer inden for rehabilitering går tendensen ifølge Jørgen Bondy mod øget brug af kunstig intelligens.
Det kommer blandt andet til udtryk i et stigende antal af kommunale samarbejder. Et eksempel på et sådant samarbejde finder man mellem ExorLive og Holbæk Kommune.
- Siden 1. september 2021 har Holbæk Kommune testet ExorLive Assistant Plus. Det er et godt eksempel på, hvordan ExorLive arbejder med rehabilitering og velfærdsteknologi, siger Anders Hoffmann.
ExorLive Assistant Plus er en løsning, hvor SOSU-medarbejderen træner med borgeren. Baseret på en screening af borgeren foreslår ExorLive automatisk et træningsprogram eller en uddannelsesplan, som skal implementeres over en periode. Derudover giver løsningen mulighed for selv at få en terapeut til at lægge et træningsprogram eller en plan i ExorLive Assistant Plus.
Ifølge Anders Hoffmann sikrer ExorLive Assistant Plus ligeledes et godt tværfagligt samarbejde. SOSU-medarbejderen kan let give feedback på gennemført træning, og terapeuten kan følge udviklingen for hver enkelt borger gennem statistik- og analysesystemet i ExorLive.
Parallelt med ExorLive Assistant Plus-projektet tester Holbæk Kommune ExorLive Go-appen. Træningsappen sikrer, at borgerne gennemfører deres egen træning med kvalitetssikrede programmer sammensat af kommunens fagfolk.
Mere velfærd for pengene
Flere kommuner i Danmark og resten af Skandinavien bruger ExorLive. Mange af dem benytter sig også af muligheden for at skabe træning og hverdagsrehabilitering for borgere i eget hjem. Eksempelvis blev det muligt for Aarhus Kommune at tilbyde borgerne mere fysisk træning i hjemmet.
Eva Friis er en af borgerne, der har trænet med en SOSU-medarbejder og ExorLive Assistant. Inden projektet trænede hun to gange om ugen med sin terapeut. I løbet af det 13 ugers kursus med ExorLive Assistant er træningsmængden blevet øget til fire gange om ugen – og Eva Friis kan mærke, at hun træner sine muskler mere.
- Da jeg faldt tidligere, kunne jeg ikke rejse mig selv. Forleden faldt jeg ned af sofaen, fordi jeg var faldet i søvn, men denne gang kunne jeg selv rejse mig – jeg kan mærke, at jeg er blevet stærkere, fortæller hun.
En af de store fordele er, at ExorLive er en løsning for hele kommunen, og giver mulighed for et godt tværfagligt samarbejde.
- Der er fordele ved at bruge det samme system til flere formål. Det skaber en rød tråd i borgerforløbene, uanset om borgeren genoptræner hos en fysioterapeut, vedligeholder med hjemmeplejen eller selvtræner, lyder det i evalueringen fra Aarhus Kommune på baggrund af testen af ExorLive Assistant.
I evalueringen skriver Aarhus Kommune, at det med indsatsen er muligt at tilbyde borgerne mere træning i hjemmet indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Således skabes bedre forudsætninger for, at borgernes funktionsevne fastholdes og behovet for hjemmepleje udsættes.
Resultaterne af afprøvningerne viste, at ExorLive Assistant:
- Er driftssikker, let og intuitiv at anvende.
- Lagrer og videregiver brugbare data på træningsforløb.
- Er tidsbesparende at anvende for fysioterapeuten.
- Øger borgernes og SOSU-medarbejdernes motivation for at træne.
Ser frem til samarbejdet med CareNet
- Vi ser en stigende efterspørgsel efter digitale løsninger til brug i forbindelse med rehabilitering, vedligeholdelsestræning og forebyggende indsatser for at imødegå de demografiske udfordringer over de næste par år. Med vores lange erfaring på området er vi klar til at tilbyde kommunerne en kvalificeret løsning med eller uden brug af AI, siger Anders Hoffmann og fortsætter:
- Vi håber, at medlemskabet hos CareNet kan give os et tættere samarbejde med kommunerne i Danmark – både inden for driften, men også it- og velfærdsteknologi i kommunerne. Gennem vores medlemskabet forventer vi også at blive inspireret af andre nye initiativer og teknologier fra andre medlemmer, så vi kan fortsætte udviklingen af vores løsninger til gavn for borgere og partnere.
Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, byder ExorLive velkommen og glæder sig til samarbejdet.
- Rehabilitering med velfærdsteknologi er et centralt nedslagspunkt i CareNets faglige arbejde - både med aftagerfeltet og med producenter og leverandører på tværs af Danmark. Særligt ExorLive’s brede og tværfaglige samarbejde med fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker, SOSU-personale og personlige trænere, styrke løsningens fundament og sikrer bred udbredelse, fortæller han og fortsætter:
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet, og ser frem til at kunne introducere de øvrige medlemmer til ExorLive. Vi skal klart lave faglige events sammen, for eksempel fysiske temadag eller webinarer i 2022. Det bliver godt, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.