Lokalcenter Sønderskovhus ved Aarhus har siden oktober installeret lyskonceptet Ergonomisk Døgnrytmelys i plejeboliger og fællesarealer.
En ny undersøgelse blandt personalet viser, at velfærdsteknologien har flere positive effekter på de ældre borgere såsom mindre aggression, mindre nattevandring, bedre søvn, bedre appetit og mere energi. Også arbejdsmiljøet er forbedret med det nye lys. Personalet er meget tilfredse, bl.a. med det ravgule natlys, som er udviklet til ikke at forstyrre kroppens døgnrytme, men at give et godt arbejdslys. Personalet oplever positive effekter som bedre søvn efter nattevagt, mindre træthed, mere energi, mere ro og mindre ør i hovedet.
Undersøgelsen peger desuden på vigtigheden af muligheden for specifikke lysindstillinger, som personalet anvender flittigt. Fx et farvet hyggelys, beroligende lys eller energilys, som er specialudviklet til lokalcentrets behov og borgere. Den høje anvendelse af lyset kan forklares med et nyt betjeningsunivers med farver, tekst og ikoner, som er udviklet i samarbejde med personalet, og som både kan betjenes fra borgernes lejlighed og en central touchskærm.
Se alle resultaterne fra analysen på chromaviso.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.