I udtalelsen er sælrobotten Paro benyttet som et konkret eksempel på en velfærdsteknologi i brug. Paro er således også brugt i disse passager om teknologiers etiske aspekter, som er citeret fra side 16 i den 26 sider lange udtalelse:
"Det Etiske Råd er positivt indstillet over for anvendelsen af sociale robotter som fx robotsælen Paro i sammenhænge, hvor en sådan teknologi kan indgå som supplement til den øvrige pleje og terapi. Det Etiske Råd synes også, man bør fremme velfærdsteknologi, der kan overtage dele af den kropslige pleje, som for mange mennesker kan virke overskridende i forhold til intimitetsgrænser, og som desuden kan medvirke til at lette det nogle gange fysisk hårde arbejde, som plejepersonalet ellers må leve med."
"Det er dog afgørende vigtigt, at disse teknologier aldrig bliver indført som en erstatning for egentlig menneskelig kontakt, samvær og omsorg. Tværtimod mener Det Etiske Råd, at det bør tilstræbes at anvende teknologierne med henblik på, at de menneskelige ressourcer kan reserveres til ydelsen af former for omsorg, som i langt højere krav kræver egentlig menneskelig kontakt - nemlig omsorg gennem ømhed, berøring, samvær og samtale. I samme åndedrag må Rådet imidlertid slå fast, at den gode omsorg ofte hænger sammen med handlinger, der er bundet til en nødvendighed eller afhængighed: ømhed, berøring, samvær og samtale er omsorgsformer, der ofte opstår ud af, at der er et behov for hjælp i form af støtte til kropslig pleje, at komme rundt, etc."
Passagerne er som taget ud af alle formålsparagraffer og intentioner bag de mange igangværende velfærdsteknologiprojekter samt de mange tanker, der tænkes om velfærdsteknologier, rundt om i landet.
Se hele udtalelsen her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.