16

.

November

2016

Er velfærdsteknologi er et ekskluderende begreb?

For ganske få år siden var robotstøvsugeren til stor debat som et supplement til den danske hjemmepleje. I dag er den en fast del af arbejdsstyrken i mange danske kommuner, hvor den tager sin del af slæbet for at bidrage til den danske velfærdsmodel.

Hvad der definerer robotstøvsugeren som et stykke "velfærdsteknologi" er i min verden dens anvendelsesformål i ældre og sundhedsplejen, hvor den understøtter den danske velfærdsmodel i sit arbejde.

Jeg oplever dog ofte en begrænsning i brugen af begrebet velfærdsteknologi, når vi bevæger os uden for omsorgs- og sundhedsplejeområdet.

Vi inddrager alt for sjældent teknologi, der understøtter eller forbedrer vores uddannelsessektor, når vi snakker velfærdsteknologi.

Uddannelse er eksempelvis et område, som jeg tænker, de fleste danskere vil betegne som en del af vores velfærdsmodel. Men hvilke former for velfærdsteknologi kender vi til fra vores uddannelsesområde, spørger Tommy Otzen.

Skype-baseret velfærd

Det eneste konkrete eksempel jeg kan komme på, er et Skype-baseret projekt, som jeg i sin tid arbejdede med i forbindelse med mit studie. Formålet bag projektet, som i øvrigt var vellykket, var at vedligeholde fagligheden ved langtidssyge elever i folkeskolen. Eleven kunne deltage i klasseundervisning ved brug af Skype, selvom denne befandt sig hjemme i sin sygeseng.

Er denne form for løsning en velfærdsteknologi, fordi eleven var syg, eller fordi løsningen understøtter læring?

Hvordan definerer vi en lignende løsning når den bruges på VUC til at understøtte elever som ønsker at deltage i fjernundervisning, hvor teknologien gør det muligt at gennemføre en HF til trods for, man er eneforsørger, som uden en sådan løsning ikke ville være i stand til at gennemføre sit studie?

Her bevæger vi os tydeligt væk fra sundhedsområdet, men stadig inden for grænsen af den danske velfærdsmodel, konkluderer direktøren i Robots.

Læs hele debatindlægget her


Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.