Arrangementer

2

.

March

2025

Dyk ned i de gode erfaringer: Succeser med sundheds- og velfærdsteknologi

Når kalenderen rammer den 23. april 2025, afholder CareNet temadag, hvor du som deltager kan dykke ned i en række konkrete cases med fokus på vellykket implementering af sundheds- og velfærdsteknologi.

Læs mere og tilmeld dig her

Planlægningen af den kommende CareNet-Temadag med fokus på succeser med sundheds- og velfærdsteknologi er så småt i mål.

Den 23. april åbner CareNet dørene for endnu en temadag, og her vil det centrale tema være vellykkede implementeringsprocesser, hvor en teknologi er kommet godt i drift.

Sammen dykker vi ned i en lang række cases, som blandt andet vil give et unikt indblik i implementeringsprocesser, hvor en løsning eller teknologi er kommet godt i drift i kommunen, regionen eller på hospitalsområdet. Samtidig vil udfordringer og tilpasninger undervejs i implementeringen også blive fremhævet, da det er her, vi lærer mest af hinanden.

Fire cases på plads – flere på vej

Temadagen, som går under navnet; Succeser med sundheds- og velfærdsteknologi, afholdes i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi.

På dagen mødes vi i videncentrets lokaler ved SOSU H i Brøndby, og her kan du gå på opdagelse i en række konkrete cases. Indtil videre er fire cases på plads i temadagens program, mens en til to yderligere cases forventes at blive tilføjet i den nærmeste fremtid.

Du kan blandt andet få indsigt i de gevinster, der er at hente i forbindelse med digitale tilsyn på plejehjem, når Sensios Anne Cordel går på scenen – ligesom der vil blive stillet skarpt på den seneste nye forskning og erfaringer på sansestimuleringsområdet, når Wellness Nordic, læge Poul Erik Branebjerg samt en plejemedarbejder sætter fokus på sansestimulerings evne til at nedbringe BPSD-symptomer hos mennesker med demens.

Derudover ser vi nærmere på effekten af medicinrobotter, som kan være med til at spare arbejdskraft i kommunerne. Her vil Aalborg Kommunes Camilla Winther Jensen dele ud af de konkrete erfaringer i kommunen sammen med Specific Cares produktchef Hanne Hansen-Nord. Specific Care står bag medicinrobotten Smila, som er en del af løsningen i Aalborg Kommune.

Desuden vil projektleder ved Afdelingen for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune, Oskar Norrhäll, også indtage scenen. Her vil han stille skarpt på nødkaldsproblematikken og et projekt i kommunen, som har mindsket antallet af nødkald blandt borgerne. Fokus er rettet mod tryghedsskabende løsninger.

Gå på opdagelse i teknologierne

Vanen tro vil der på temadagen være åbnet for teknologibasaren, hvor deltagerne kan gå på opdagelse i en lang række sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

Foreløbigt har fem udstillere meldt sin ankomst på dagen i form af Sensio Care, Wellness Nordic, Specific Care/Smila, Wizkids, Mobilize Me og Gloria Mundi Care.  

Der er dog flere udstillere på vej – disse meldes ud løbende frem mod temadagen.

Læs mere og tilmeld dig her

Gå direkte til tilmeldingen

Deltag i arrangementet

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Den 23. april 2025 klokken 09:00 - 16:00

Sted: Videnscenter for Velfærdsteknologi / Østdanmark - SOSU H Brøndby, Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby

Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem Videnscenter for Velfærdsteknologi.

I løbet af dagen vil der være teknologibasar med produkt- og løsningsfremvisning, og studerende fra SOSU H vil kigge nysgerrigt med

Priser:

CareNet-medlemmer: Gratis

Danish.Care-medlemmer: 795 kroner eksklusiv moms

Ikke-medlemmer: 995 kroner eksklusiv moms

Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen

Tilmelding:

Frist: Den 17. april 2025

Ved afbud efter 17. april 2025 eller ved udeblivelse på dagen betaler CareNet-medlemmer et no-show-gebyr på 500 kroner eksklusiv moms.

Danish.Care og Ikke-medlemmer betaler fuld pris for deltagelse ved afbud efter tilmeldingsfristen eller udeblivelse på dagen

Afbud sendes pr. mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på; alfs@danish.care

Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.