For at blive nomineret til Start-up Challenge, kræver det et unikt produkt til mennesker som kræver pleje. Det er derfor innovative virksomheder og iværksættere fra Danmark og andre europæiske lande, som bliver nomineret til denne pris.
Virksomheden DoseSystem har udviklet DoseCan, der er et medicinhuskesystem, som minder borgeren om, hvornår de skal tage deres medicin. Når borgeren har taget sin medicin, skal borgeren trykke på ’’ok’’ knappen for at kvittere, hvorefter plejepersonalet får en besked om, at deres patient har taget sin medicin. Kvitterer patienten ikke for at have taget sin medicin, får patienten og personalet ’’push- beskeder’’ på sin smartphone og andre devices. Hvis personalet stadigvæk ikke hører noget fra patienten, skal plejeren enten ringe eller køre ud til patienten for at sikre sig, at patienten får sin medicin.
DoseCan er udviklet og testet i samarbejde med plejepersonale fra kommunerne og borgere. DoseSystem er allerede veletableret i mange private danske hjem via hjemmeplejen og på plejehjem.
Med nomineringen fulgte der en stand med på innovationsområdet ’’AVENEO’’ men også fem præsentationer foran eksperter inden for velfærdsteknologi, samt mediedækning og VIP adgang til Altenpflege-messe de kommende fem år. AVENEO er scenen for innovative virksomheder, hvor der er mulighed for at netværke og få opmærksomhed fra højre niveauer.
Nomineringen kom på et godt tidspunkt for DoseSystem, da deres strategiske fokus i år 2017 er at internationalisere og skabe en eksportmodel, der skal sikre fremtidig vækst for firmaet. DoseSystem har netop lavet en stærk lille video, der med få, men velvalgte hjælpemidler, forsøger at sælge produktet til internationale markeder.
DoseSystem deltager til CareNet-Temadag om medicinhåndtering. Dette arrangement sætter fokus på teknologi der kan hjælpe borgere med hukommelsesbesvær til at tage den rigtige medicin, i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.