31

.

January

2017

Døgnrytmelys er godt for både patienter og personale

Mere end halvdelen af de patienter, som har en psykisk sygdom, lider samtidig af søvnforstyrrelser, som kan gøre deres symptomer værre. Forskning viser, at lys blandt andet kan være med til give en bedre søvnrytme. I 2013 blev initiativet Lys i Psykiatrien bevilget 20 mio. kroner til at udvikle døgnrytmelys og andre innovative lyskoncepter i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Initiativet indebærer blandt andet, at der er blevet installeret såkaldt døgnrytmelys, som simulerer det naturlige lys, på tre psykiatriske afdelinger. En evaluering af projektet viser nu, at døgnrytmelyset har haft en positiv effekt. Ikke kun for patienterne, men også for personalet på afdelingerne.

En bedre søvnrytme

Døgnrytmelyset følger det naturlige lys. Det betyder for eksempel, at patienterne om morgenen bliver vækket af lys, som gradvist tiltager i styrke, og at lyset om aftenen er dæmpet og har varme toner. Evalueringen viser, at det især er den dæmpede aftenbelysning, som har en rigtig god effekt, fordi lyset skaber en hyggelig stemning og virker beroligende på patienterne.

En af de afdelinger, hvor de til dagligt gør brug af døgnrytmelyset er Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. De oplever tydeligt, at lyset har haft en positiv indvirkning på patienterne.

- Mange af vores patienter, som har haft svært ved at falde til ro om aftenen, har haft stor glæde af døgnrytmelyset, fordi det dæmpede lys gør dem mere afslappede end normalt lys. Det har givet dem en bedre og mere rolig søvn, fortæller ledende overlæge Lene Høgh.

Læs mere her

Kilde: Psykiatrien i Region Syddanmark

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.