12

.

April

2018

Døgnrytmelys en stor succes

Klinkby: Lemvig Kommune er blandt de første kommuner, der har forsøgt sig med døgnrytmelys i en dement-afdeling i Hybenhaven i Klinkby. Døgnrytmelys er et lys, der forandrer sig automatisk i løbet af døgnet og genskaber det naturlige lys udenfor, og det skulle give både beboere og ansatte en naturlig fornemmelse for døgnet.

Nu har man så gennemført en evaluering af lyset, og det viser sig, det har været en overvældende succes. Faktisk er alle de adspurgte enten meget tilfreds eller tilfreds med døgnrytmelyset, og 93 procent anbefaler det til andre. Langt de fleste mener, det giver bedre søvn og nattero for beboerne, at det forbedrer arbejdsmiljøet, og det gør arbejdspladsen mere attraktiv.

Døgnrytmelyset er i en af boenhederne med otte boliger. Med de gode tilbagemeldinger søger Lemvig Kommune nu fra en pulje, så man kan få det også i de to resterende boenheder i Klinkby, så de 16 resterende boliger i demens-centret kommer med. Der er sat en landsdækkende pulje af på 28,5 millioner kroner, og man kan søge, hvad der svarer til 25.000 kroner pr. plejebolig. Lemvig Kommune kan altså søge om 400.000 kroner. Det forventes, det vil koste mere, så Lemvig Kommune skal selv spæde til, hvis man får puljemidlerne.

- Det gør vi, fordi det har vist sig at være en succes i Klinkby, og så er det dejligt, at vi har været blandt de kommuner, der er gået først ind i det her. Naturligvis er det godt, at det hjælper beboerne. Men det er mindst lige så godt, at det giver et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Det er godt i en tid, hvor vi kan se frem til, at vi skal have fat i rigtig mange nye ansatte inden for de kommende år. Over 55 procent af vore medarbejdere på ældreområdet er over 50 år, så vi skal gøre det attraktivt at arbejde inden for dette område, hvis vi skal tiltrække dem, der med årene skal træde til her, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, Gunnar Lisby Kjær (V).

Læs mere her

Kilde: Lemvig Folkebladet

Chromaviso er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.