Da partnerne bag DIH-HERO åbnede dørene til The Brokerage Event, var det med et formål om at introducere europæiske virksomheder til mulighederne for at søge funding samt præsentere, hvad DIH-HERO tilbyder, og hvem partnerne bag projektet er.
Teknologisk Institut er én af partnerne bag projektet, og sektionsleder hos Teknologisk Institut, Lars Dalgaard, og konsulent, Jonas Bæch, var derfor rejst til Holland for at deltage i arrangementet. Teknologisk Institut havde sin egen stand til arrangementet, som i løbet af de to dage bød på mange besøg og spændende snakke, fortæller Lars Dalgaard.
- Begge dage var der mange besøgende til arrangementet – cirka 100. De fleste besøgende lagde også vejen forbi vores stand, og det resulterede i, at vi mødte mange spændende mennesker og blev præsenteret for mange gode ideer. Vi har fået en stor bunke visitkort med hjem, siger han.
Hvad så nu?
Deadline for årets første rejsevoucher er den 15. december 2019. Formålet med DIH-HERO er at udvikle et paneuropæiske netværk af Digital Innovation Hubs indenfor sundhedsrobotter. Af den grund udlodder DIH-HERO funding til rejser på tværs af landegrænser, som skal være med til at fremme videndeling inden for DIH-HERO netværket.
DIH-HERO udlodder 200 rejsevouchers til en maksimal pris på €2,000 per voucher. Voucherne udloddes efter først-til-mølle-princippet, hvorfor de alle kan være tildelt inden deadline den 15. november.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.