22

.

June

2017

Digital understøttelse af tidlig opsporing giver plejepersonalet bedre overblik og reducerer indlæggelser

De fem kommuner Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse og Aalborg har deltaget i et projekt om digital understøttelse af kommunernes arbejde med tidlig opsporing på plejecentre og i hjemmeplejen. Tidlig opsporing er en faglig metode, hvor formålet er at opdage ændringer i en borgers tilstand så tidligt som muligt, så der kan iværksættes målrettede faglige indsatser, der begrænser sygdomsudvikling og tab af funktionsevne hos borgeren.

I forbindelse med afslutningen af projektet er der foretaget en evaluering, som bygger på data indsamlet i 2016. Digitalt understøttet tidlig opsporing har fået positiv respons fra både medarbejdere og ledere, der fortæller, at det løfter plejepersonalets faglige kompetencer og hjælper til at systematisere opsporingsopgaven på en måde, der er anvendelig i hverdagen.

Som en del af evalueringen er der opstillet en business case for landsdækkende udbredelse af digitalt understøttet tidlig opsporing. Business casen tager udgangspunkt i de fem kommuners omkostninger og gevinster ved implementeringen af teknologien. Business-casen er positiv med 478 mio. kr. over 3 år grundet et fald i indlæggelser samt en reduktion i plejepersonalets tidsforbrug.

Evalueringen er gennemført med støtte fra Digitaliseringsstyrelsens pulje til ”afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi” i regi af initiativ 3.3 under Strategi for digital velfærd med 1,065 millioner kr.

Læs mere her

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.