Hos to ud af tre borgere, der modtager rengøringshjælp, forringes funktionsniveauet 30 måneder efter visitationstidspunktet. Det viser en optælling af Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.
For at forebygge funktionstab har Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense startet et projekt i samarbejde med DigiRehab, som tilbyder velfærdsteknologi til fysisk træning af ældre.
DigiRehab skal sikre højt funktionsniveau
Projektet skal sikre funktionsniveauet hos ældre borgere, der modtager rengøringshjælp. Dette realiseres ved, at borgeren tilbydes digital træning som supplement til den bevilligede rengøringshjælp, så funktionstab forebygges.
Den digitale træning foregår via en skærm, og en tilknyttet fysioterapeut står til rådighed for spørgsmål og tekniske problemer. Derudover skal fysioterapeuten sikre, at borgeren udfører øvelserne korrekt.
Fysioterapeut bag projektet, Thomas Ipsen, fortæller til Magasinet Pleje, ar borgerne er glade for den digitale træning.
- Teknikken har på ingen måde været en barriere. Borgerne er glade for træningen, og de oplever, at videoerne er en stor hjælp til at lære øvelserne at kende. Derudover føler de også en slags positiv ”forpligtelse”, fordi de ved, at jeg kan se, om de træner eller ej, fortæller han.
Om projektet
Kilde: magasinetpleje.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.